”Tænk på dette øjeblik som startskuddet for Europas defencetech-iværksættere”

Dassault Rafale jagerfly i luften under lufttankning – en del af Europas forsvarsindustri og defencetech-innovation.
En fransk Rafale bliver tanket i luften over det sydlige Frankrig. Foto: Shutterstock

Historisk mange milliarder er på vej til europæisk defencetech, efter USA er på vej ud af Europa.

”Fangede du lige, hvad der skete? Mens alle var distraheret af amerikanske toldsatser, kom Macron med den dristigste europæiske sikkerhedserklæring i årtier.”

Sådan lyder det fra norske Martin Majercin – en specialist i defence-startups – i et opslag på LinkedIn.

Aggressivt skift

Martin Majercin henviser til den franske præsident Emmanuel Macrons tale til nationen onsdag, hvor præsidenten udtalte:

“Jeg vil gerne tro, at USA vil stå ved vores side. Men vi skal være klar, hvis det ikke er tilfældet. Det må siges, at vi træder ind i en ny æra. Vores generation vil ikke længere nyde godt af fredens dividender. Det er op til os at sikre, at vores børn høster dividenderne af vores forpligtelser i morgen.”

Macron åbnede desuden for at sprede Frankrigs atomparaply ud over hele Europa, siden analysen nu er, at man ikke kan regne med USA som en pålidelig partner.

Investerer 800 milliarder euro

Også på andre forsvarsområder er Europa langt fremme – Frankrig er verdens tredjestørste våbeneksportør, mens Tyskland er på femtepladsen og Storbritannien nummer syv, så kontinentet rummer allerede en stor industri, der nu bare bliver boostet.

Af firmaer kan nævnes Storbritanniens BAE Systems, Frankrigs Dassault Aviation og Tysklands Rheinmetall som førende producenter, og EU har annonceret, at man vil mobilisere 800 milliarder euro til forsvarsindustrien.

”Dette er uden fortilfælde. Tænk ikke på dette som bare politik eller bare nyheder – tænk på dette øjeblik som startskuddet for Europas defencetechiværksættere,” skriver Martin Majercin og lister fire punkter, der kan skabe et superdynamisk forsvarsøkosystem.

• En hidtil uset kapitaltilførsel.
• Massiv opbakning fra regeringer.
• Offentligt-private partnerskaber, der accelererer udviklingen.
• Historisk lave adgangsbarrierer.

Fakta: Europas voksende defencetech-industri

Historisk momentum
Europa oplever en hidtil uset satsning på forsvars- og sikkerhedsteknologi. Den øgede geopolitiske usikkerhed har ført til massiv kapitaltilførsel, politisk opbakning og lavere adgangsbarrierer for virksomheder i sektoren.

Finansiering
• Private investorer og venturefonde retter blikket mod defencetech.
• Offentligt-private partnerskaber driver innovation og produktudvikling.

Teknologiske fokusområder
• Avancerede droner og autonome systemer.
• Cyberforsvar og sikkerhed baseret på kunstig intelligens.
• Satellitkommunikation og rumforsvar.
• Energivåben og en ny generation af missilteknologi.

Kilde: Stockholm International Peace Research Institute(SIPRI)
Sidst opdateret: 6. marts 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.