Droneproducenten Sky-Watch med base i Støvring syd for Aalborg har udviklet sig til en af de store danske forsvarssucceser. Sky-Watch har netop offentliggjort sit regnskab for 2024 med et overskud på 223,3 millioner kroner – et af de stærkeste i nyere dansk forsvarsindustri. Det skriver Nordjyske. Antallet af ansatte er fordoblet to gange på blot […]
Droneproducenten Sky-Watch med base i Støvring syd for Aalborg har udviklet sig til en af de store danske forsvarssucceser.
Sky-Watch har netop offentliggjort sit regnskab for 2024 med et overskud på 223,3 millioner kroner – et af de stærkeste i nyere dansk forsvarsindustri. Det skriver Nordjyske.
Antallet af ansatte er fordoblet to gange på blot to år. I dag beskæftiger Sky-Watch omkring 130 medarbejdere og har etableret sig som en nøglespiller i det danske droneeventyr.
Virksomheden udvikler især højteknologiske droner, der uden GPS eller signal forbinder sig til målet ved hjælp af sensorer og avanceret software, som selv beregner positionen.
Det gør dronen ekstremt svær at spore og jamme for fjenden, samtidig med at den sender livebilleder direkte til operatøren – blandt andet af fjendens bevægelser og positioner.
Sky-Watch A/S blev grundlagt i 2009. Virksomheden har specialiseret sig i udvikling og produktion af droner til militære og civile formål, herunder overvågning, rekognoscering og eftersøgningsmissioner.