Frankrig bliver nu største aktionær i Eutelsat – EU’s rival til Musks Starlink – siden Macron pumper milliarder i selskabet. Kapløbet er i gang, proklamerer franskmændene.
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har valgt at handle nu for at undgå afhængighed af ’andre magter’ i fremtiden. Det skriver France24. Frankrig skyder således 1,35 milliarder euro – godt 10 milliarder kroner – ind i Eutelsat, og Finansministeriet oplyser, at pengene skal hjælpe satellitfirmaet med at konkurrere med Elon Musks Starlink.
“Eutelsat er et strategisk aktiv, der bidrager til Europas strategiske autonomi,” udtaler den franske finansministers kontor, mens Eutelsat omtaler sig selv som det eneste LEO-alternativ til Starlink (satellitter i lav jordbane, red.).
Stor aktør
Eutelsat råder over knap 700 satellitter efter fusionen med den britiske virksomhed OneWeb i 2023, og det gør selskabet til verdens næststørste operatør af LEO-satellitter – kun overgået af Starlink, der til gengæld har over 7.000. Men den ubalance kan der blive rykket ved, siden Eutelsat i år har fået usædvanlig stor opmærksomhed fra europæiske regeringer, der søger uafhængighed af amerikanske satellitvirksomheder. Macrons kontor udtaler sig kontant til nyhedsbureauet AFP:
“Kapløbet er i gang. Derfor skal vi tage stilling nu og investere nu. Ellers vil hele markedet være optaget, og Frankrig og Europa vil i fremtiden være afhængige af andre magter.”
Private aktører med
Den franske stats kapitalindsprøjtning er egentlig ’kun’ på 717 millioner euro, men den indgår som en del af en samlet aftale med andre investorer på 1,35 milliarder euro – og øger statens andel fra 13 procent til lige under 30 procent.
Kapitalforhøjelsen, som forventes afsluttet ved årets udgang, ses som et afgørende skridt i Eutelsats strategiske og finansielle køreplan og muliggør realiseringen af selskabets strategiske vision.
Den nye investering skal finansiere en fornyelse af Eutelsats satellitflåde og styrke selskabets økonomi, blandt andet gennem en gældsrestrukturering.
Eutelsat forbereder sig desuden på at bidrage til Iris²-netværket af europæiske satellitter i flere kredsløb, der skal levere kommunikationstjenester fra 2030.