DI: Flere virksomheder vil gerne levere til Forsvaret

Joachim Finkielman fra DI Forsvar og Sikkerhed ser ud over byen – DI-analysen viser voksende erhvervsinteresse for Forsvaret.
Joachim Finkielman er direktør for DI Forsvar og Sikkerhed. Foto: Sif Meincke

En ny analyse fra Dansk Industri (DI) viser, at flere og flere danske virksomheder gerne vil levere til Forsvaret.  Sidste år ville i omegnen af hver femte danske virksomhed gerne være leverandør til Forsvaret. I år er det næsten hver tredje, viser en helt ny analyse fra DI, hvor 475 virksomheder, der til sammen repræsenterer […]

En ny analyse fra Dansk Industri (DI) viser, at flere og flere danske virksomheder gerne vil levere til Forsvaret. 

Sidste år ville i omegnen af hver femte danske virksomhed gerne være leverandør til Forsvaret. I år er det næsten hver tredje, viser en helt ny analyse fra DI, hvor 475 virksomheder, der til sammen repræsenterer 49.000 ansatte i Danmark, har svaret på undersøgelsen. 

Det vidner om, at erhvervslivet virkelig har fået øjnene op for de muligheder, der ligger begravet som leverandør til Forsvaret. Joachim Finkielman, der er direktør for DI Forsvar og Sikkerhed, forklarer i en pressemeddelelse, at det er et varieret felt af virksomheder, som vil levere til Forsvaret. Det er alt lige fra små håndværkerfirmaer, der vil hjælpe med at renovere kasernerne, til højteknologiske virksomheder, som kan bringe AI og tech ind i forsvarssystemerne. Fælles er dog, at de fleste virksomheder først henvender sig til DI. 

”Vi oplever en enorm interesse fra virksomheder, der gerne vil levere vil til Forsvaret. De kommer til os med praktiske spørgsmål og hjælp til at handle med en særlig kunde, som Forsvaret er, og så er vores medlemstal nærmest eksploderet,” siger Joachim Finkielman. 

Interessen er gengældt, for Forsvaret er mere end klar til at tilknytte danske leverandører fra stort til småt. Dét understregede major og chef for Forsvarets Industrikontor i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), Aske Nerup, til DI Business tilbage i juni. Her udtalte han følgende:

”Der er masser af muligheder for danske virksomheder, og det gælder ikke kun for dem, som er i forsvarsindustrien i forvejen. Vi kigger på at skabe en større nationalisering af vores forsyningskæder for de mere soldaternære ting, så der er et stort uudnyttet potentiale.”

FMIs budget til indkøb ligger på omkring 50 milliarder kroner i 2025, hvilket er mere end en fordobling, hvis man sammenligner med året før.  Det er nødvendigt at blive sikkerhedsgodkendt for at kunne levere til forsvaret. 

Sidst opdateret: 16. juli 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.