Autonom undervandsdrone skal sikre kritisk infrastruktur

Person styrer undervandsdrone via fjernbetjening og skærm med live-billede

Et nyt forsknings- og innovationsprojekt – U-SHIELD – udvikler en autonom undervandsdrone, der skal beskytte kritisk infrastruktur under havets overflade mod trusler og sabotage. Innovationsfonden investerer 26 millioner kroner i projektet. U-SHIELD-projektet skal løse det presserende behov for at beskytte undervandsinfrastruktur som rørledninger, kommunikationskabler og offshorevindmølleparker. Både i Danmark og resten af Europa med tanke […]

Et nyt forsknings- og innovationsprojekt – U-SHIELD – udvikler en autonom undervandsdrone, der skal beskytte kritisk infrastruktur under havets overflade mod trusler og sabotage. Innovationsfonden investerer 26 millioner kroner i projektet.

U-SHIELD-projektet skal løse det presserende behov for at beskytte undervandsinfrastruktur som rørledninger, kommunikationskabler og offshorevindmølleparker. Både i Danmark og resten af Europa med tanke på den russiske aggression.
Ved at udvikle en undervandsdrone, der kan fange og immobilisere ubudne undervandsfartøjer, vil projektet bidrage til at sikre investeringer i den grønne omstilling og kommunikationssystemer, som er afgørende for vores moderne samfund. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Et stort skridt fremad

Tim Lysholt Jensen er VP Products & Technology hos Teledyne Reson, der leder projektet. Han er begejstret.
”U-SHIELD-projektet repræsenterer et stort skridt fremad i beskyttelsen af vores kritiske undervandsinfrastruktur. Ved at kombinere avanceret teknologi og samarbejde mellem førende eksperter, kan vi skabe en løsning, der ikke kun beskytter vores ressourcer, men også fremmer sikkerheden og stabiliteten i vores samfund,” siger han.

Komplekse energisystemer

Innovationsfonden investerer 26 millioner kroner i projektet via sit Grand Solutions-program. Innovationsfondens direktør, Cecilie Brøkner, udtaler:
”Den grønne omstilling gør os mere afhængige af komplekse energisystemer under havets overflade, og derfor skal vi også være på forkant med at beskytte dem. Projektet U-SHIELD bidrager til at udvikle teknologi, der kan gøre vores samfund mere robust over for trusler mod de systemer, vi alle er dybt afhængige af – fra energiforsyning til kommunikation. Det rummer et spændende potentiale for både Danmark og Europa, og vi glæder os til at følge projektet,” siger hun.

Projektet med undervandsdroner samler eksperter

Projektet samler eksperter fra Teledyne Reson, Aalborg Universitet, DTU, Syddansk Universitet og Copenhagen Subsea. De bidrager med unikke kompetencer inden for undervandsteknologi, mobilrobotik, autonome systemer og undervandsfremdrift.
Med støtte fra Vattenfall vil projektet gennemføre feltforsøg ved offshorevindmølleparker for at validere teknologien under virkelige forhold.

Læs mere om droner:

Sidst opdateret: 8. august 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.