Batteri-spinoff fra Aarhus Universitet henter ny direktør

Martin Gordon Andersen, ny direktør i VisBlue, skal lede virksomheden mod international skalering af flowbatteriteknologi.
Martin Gordon Andersen er ny CEO i VisBlue. Pressefoto

Der er behov for at lagre energi på batterier, særligt fra ustabile kilder som sol og vind, og VisBlue er en spiller på feltet med globalt potentiale. Martin Gordon Andersen fra EnergiData træder nu til som CEO med virkning fra d. 1. april 2025 – og med fokus på skalering.

Om få år forventer VisBlue at være et internationalt brand på markedet for bæredygtig energi. Målet er at være en naturlig del af ethvert større boligbyggeri, hvor energiregnskabet omfatter solpaneler.

”VisBlue har et produkt med et enormt potentiale til at løse den grønne omstillings lagringsudfordring og er desuden en organisation med dyb teknisk viden og pionerånd. Jeg ser frem til at kombinere det teknologiske fundament med en kommerciel skalering, så vi kan gøre flowbatterier til en endnu stærkere drivkraft i fremtidens energilandskab.”

Sådan lyder det fra den nye direktør, Martin Gordon Andersen, som kommer fra en stilling som salgsdirektør i EnergiData. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Uni-spinoff

VisBlue er en udløber af et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Porto Universitet i Portugal. Grundlaget er en patenteret opfindelse gjort af Adelio Mendes og Anders Bentien, mens Morten Madsen bidrager med sin viden om effektelektronik, og Søren Bødker har haft det kommercielle ansvar.

Martin Gordon Andersen kommer nu ind med solid erfaring fra energisektoren samt en kommerciel profil med dokumenterede resultater inden for strategisk salg, ledelse og vækst.

Han tiltræder rollen som CEO med målet om at bygge videre på det fundament, der er skabt gennem VisBlues første 10 år. Den nye direktør skal altså accelerere skalering og markedsmodning af virksomhedens flowbatteriteknologi, ifølge pressemeddelelsen.

Erfaring med kommuner

I EnergiData har Martin Gordon Andersen været en strategisk nøglefigur i forretningsudviklingen. Her har han blandt andet stået i spidsen for at onboarde 14 nye kommuner på to år. VisBlues bestyrelsesformand, Ole Lysgård Madsen, udtaler om strategien:

”Vi mener, at Martin Gordon Andersen er den rette profil til at lede VisBlue videre til næste fase. Martin bringer erfaring med kommerciel ledelse, stærke resultater og ikke mindst evnen til at skabe vækst og retning.”

Læs mere om den grønne omstilling:

Sidst opdateret: 2. april 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.