To danske startups forbedrer ladeoplevelser ved hjælp af AI

Illustration af bæredygtighed med vindmøller, cyklist, jordklode og genbrugssymbol – symbol på grøn energi og klimaindsats.
Ladestandere spiller en stor rolle i forbindelse med den grønne omstilling. Foto: Shutterstock. Illustration: Gustav Hansson

En ny AI-baseret teknologi kaldet Charger Health skal gøre det muligt at reagere på potentielle fejl på ladestandere, før de opstår. Noget, der sikrer forbedret driftssikkerhed, lavere omkostninger samt bedre ladeoplevelser. De to danske startups Spirii og Lumina har arbejdet sammen om at optimere eksisterende ladenetværk, sikre stabil drift og forbedre brugeroplevelsen. Dét har de […]

En ny AI-baseret teknologi kaldet Charger Health skal gøre det muligt at reagere på potentielle fejl på ladestandere, før de opstår. Noget, der sikrer forbedret driftssikkerhed, lavere omkostninger samt bedre ladeoplevelser.

De to danske startups Spirii og Lumina har arbejdet sammen om at optimere eksisterende ladenetværk, sikre stabil drift og forbedre brugeroplevelsen. Dét har de gjort via den nye AI-baserede teknologi Charher Helth, som er trænet på over tre milliarder datalogs fra Spiriis europæiske ladenetværk.

Tore Harritshøj, der er co-founder og CEO i Spirii, er begejstret for det nye AI-værktøj, der altså gør det muligt at forudsige driftsfejl og løse dem uden brug af eksterne teknikere. Noget, der normalt set både er dyrt og tidskrævende. 

“Vi står et kritisk sted på lademarkedet, hvor netværksstabilitet og driftssikkerhed er altafgørende for at understøtte skiftet fra fossil til el. Med Charger Health kan vi forudsige fejl, før de udvikler sig til egentlige driftsforstyrrelser eller nedbrud. Det giver både en mere stabil drift, en bedre ladeoplevelse og lavere omkostninger til service og reparation,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Hos Luminas medstiftende partner Mikkel Weikop er der stolthed over arbejdet med Charger Health at spore.

“Vi har, via vores samarbejde med Spirii, analyseret enorme mængder ladedata, der har været essentielle for udviklingen af Charger Health. Resultatet er en intelligent monitoreringsløsning, der ikke blot identificerer problemer, men også årsagen til dem – så de kan blive løst, før kunden opever dem.” 

Charger Health integreres fuldt på Spiriis platform og vil dermed blive tilgængelig for platformens brugere.

Sidst opdateret: 4. september 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.