VC-investor: ”Vi kigger efter teams med A-spillere”

VC-investor presenterar investeringar i startups och scaleups vid en affärskonferens.
Steffen Frølund savner flere teknologiske startups i Danmark. Privatfoto

Folketingsmedlem for Liberal Alliance samt VC-investor hos Likeminded, Steffen Frølund, leder efter startup-teams med ild i røven.

Steffen Frølund er folketingspolitiker for Liberal Alliance. Ved siden af den tjans, investerer han som VC-investor hos Likeminded i danske startups- og scaleups.

Virksomheder som Pluto.markets, All Gravy, Comundo og Strise kan nævnes i flæng. I udvælgelsen af nye startups lægger Likeminded vægt på de økonomiske beregninger, som kan vise, hvorvidt startuppen har potentiale til at vokste stort og hurtigt. Det vigtigste er dog holdet.

”Hvis man har en fed teknologi, som kan løse et stort problem, og er et team bestående af A-spillere, som spiller godt sammen og har ild i røven, er vi interesserede. Teamet er dog det vigtigste, da de skal kunne klare de udfordringer, der løbende opstår, eller finde en løsning, hvis der ikke er et market-fit mellem produkt og marked,” udtaler Steffen Frølund. 

Noget specifikt?

Hvad der helt konkret menes med fed teknologi, som kan løse et stort problem, kan Steffen Frølund ikke konkretisere. Det varierer fra case til case.

Likeminded har nemlig ikke lagt sig fast på én specifik vertikal eller industri, de vil investere i. Med andre ord, de ønsker ikke at lægge alle æg i den samme kurv.

”Hos Likeminded tror vi på, at de fede, nye virksomheder ligger i krydsfeltet mellem vertikaler – hvor de måske kombinerer brancher og teknologier,” siger han.

Hvad med AI?

AI er for tiden en eftertragtet guldgruppe, mange startups- og scaleups lægger deres fokus på. Steffen Frølund kan uden tvivl se perspektiver i teknologien – især hvis man kan komme udenom afhængigheden af andres AI-teknologi.

”Vi har investeringer i virksomheder, der udnytter AI-teknologier, men jeg kunne godt tænke mig nogle, der rent faktisk udvikler de her AI-modeller,” siger han.

Han er dog ikke jubeloptimist, for der er stadig visse forbehold, man skal tage, hvis man agter at finde guldet i den digitale El Dorado.

”Det kan være problematisk at investere i AI, da teknologien udvikler sig så hurtigt. Stiger man på toget for hurtigt og investerer i én eller flere virksomheder, men at det faktisk er den næste virksomhed, som scorer hele gevinsten, har det været en dårlig investering. Omvendt kan man også komme på toget for sent. Det er komplekst,” siger han.

Hvad vil Europa?

Steffen Frølund vurderer, at det geopolitiske wake-up-call, Europa har fået i forhold til afhængigheden af USA’s teknologi, er en kæmpe mulighed for europæiske teknologi-virksomheder.

Milliarder af investeringer strømmer ind, hvilket Steffen Frølund håber danske startups har in mente.

”I Danmark er vi ret gode på rumteknologi og kvantecomputere, men vi kunne godt være bedre på AI-fronten. Jeg savner, at de danske iværksættere ranker ryggen og virkelig går efter guldet i form af fed teknologi – for eksempel AI,” siger han.

Teknologiske muligheder, som altså kan sætte skub i den til tider pessimistiske og konservative tilgang til fremtiden, vi har her i Europa, mener Steffen Frølund.

”Hvis Kina er er verdens fabrik, USA er verdens universitet, så er Europa verdens museum,” siger han.

Sidst opdateret: 27. februar 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.