OpenAI opruster med CEO fra Instacart

Fidji Simo – ny CEO of Applications hos OpenAI
Fidji Simo er også co-founder af Metrodora Institute, som har fokus på neuroimmune lidelser. Foto: Shutterstock

OpenAI tilknytter Fidji Simo i en nyoprettet stilling: CEO of Applications.

Fidji Simo har et par måneder tilbage i sin rolle som CEO i Instacart, inden hun senere på året tiltræder som CEO of Applications hos OpenAI. Det skriver Sam Altman i et blogindlæg på OpenAis hjemmeside.

Sam Altman, der er OpenAIs CEO, fortsætter som frontfigur, men med Fidji Simo ombord får han altså frigivet tid til at fokusere endnu mere på research, programmering og sikkerhedssystemer.

Fidji Simo får blandt andet ansvar for salg, marketing og finans. Arbejde, hun glæder sig til.

”OpenAI har mulighed for at accelerere menneskets potentiale i en hastighed aldrig set før, og jeg er dybt engageret i at forme disse muligheder til offentlighedens bedste,” udtaler Fidji Simo i blogindlægget.

Ikke grøn  

Fidji Simo kender allerede en del til OpenAi, eftersom hun har været bestyrelsesmedlem i virksomheden siden marts 2024.

I blogindlæget lægger Sam Altman ikke skjul på, at Fidji Simos tilstedeværelse i bestyrelsen har været med til at udvikle virksomheden i en positiv retning. Han glæder sig til, at Fidji Simo tiltræder i den nye rolle som CEO of Applications. Dermed står OpenAI godt rustet til deres nye vækstfase, mener Sam Altman.

”Fidji (Simo, red.) bringer et unikt mix af lederskab og produkt- og operationel ekspertise samt en ægte forpligtelse til at sikre, at vores teknologi kommer alle til gode,” skrev han blandt andet.

Foruden næsten fire og halvt år som CEO i Instacart, har Fidji Simo mere end ti års erfaring fra Meta. Dér havde hun blandt andet ansvar for Facebook-appen.

Fidji Simo har en bachelorgrad i Business/Commerce fra UCLA Anderson School of Management samt en kandidatgrad i Management fra HEC Paris.

Sidst opdateret: 8. maj 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.