Copenhagen Nanosystems henter partnere og ny kapital fra CVX Ventures

SpectroWorks er en af Copenhagen Nanosystems' nyskabelser. Pressefoto

Otte partnere fra CVX Ventures er indtrådt i den danske deeptech-virksomhed, Copenhagen Nanosystems, som bestyrelsesmedlemmer og rådgivere. De har investeret 1,45 mio. kr. for at støtte virksomhedens næste fase – international skalering. Copenhagen Nanosystems er en dansk højteknologisk virksomhed, grundlagt i 2015, der arbejder med nanoteknologi og laboratorieanalyse. Copenhagen Nanosystems udvikler løsninger til såkaldt partikelstørrelse-analyse og UV-Vis-spektroskopi. Virksomheden udvikler […]

Otte partnere fra CVX Ventures er indtrådt i den danske deeptech-virksomhed, Copenhagen Nanosystems, som bestyrelsesmedlemmer og rådgivere. De har investeret 1,45 mio. kr. for at støtte virksomhedens næste fase – international skalering.

Copenhagen Nanosystems er en dansk højteknologisk virksomhed, grundlagt i 2015, der arbejder med nanoteknologi og laboratorieanalyse.

Copenhagen Nanosystems udvikler løsninger til såkaldt partikelstørrelse-analyse og UV-Vis-spektroskopi.

Virksomheden udvikler således løsninger, som gør det muligt at analysere væsker og partikler hurtigt og billigt ved hjælp af eksisterende laboratorieudstyr. Fokus er at opgradere UV-Vis-spektrofotometri på tværs af alle mærker for at være på forkant med udviklingen.

Henter ekspertise til skalering

Følgende kræfter kommer ind i Copenhagen Nanosystems fra CVX Ventures, ifølge et opslag på LinkedIn:

Anne Mette Wiis Vogelsang, Mehdi Javadi og Kim Baltzer tiltræder som bestyrelsesmedlemmer for at overvåge vækst og international ekspansion.

Mens Thea Wulff Olesen, Sara Zollfrank Sparre, Jan Reinhardt, Karsten Hvalkof Andersen og Torben Boeck Jensen tiltræder som rådgivere og bidrager med hands-on ekspertise inden for teknologiudvikling, markedsadgang og branchespecifik netværksopbygning.

Den nye sammensætning af specialister forener dyb teknisk ekspertise, kommerciel eksekvering, global ledelse og investeringskompetencer. Altså den kombination en deeptech-virksomhed typisk har brug for til at skalere internationalt, ifølge CVX Ventures.

Søværnet er kunde

Copenhagen Nanosystems arbejder altså på at gøre væskeanalyse tilgængelig langt ud over laboratoriet.

Ved hjælp af deres egenudviklede NanoCuvette og SpectroWorks-software omdanner virksomheden standardinstrumenter til bærbare minilaboratorier til analyse af væsker på stedet.

Løsningen er allerede i brug Søværnet, via et globalt partnerskab med Tecan, der laver programmer til styring af laboratorierobotter og dataanalyse – samt hos kunder i mere end ti lande.

Fakta: Copenhagen Nanosystems

Copenhagen Nanosystems er en dansk højteknologisk virksomhed, grundlagt i 2015, der arbejder med nanoteknologi og laboratorieanalyse.

Copenhagen Nanosystems har til formål at gøre avancerede analyser mere tilgængelige, så både laboratorier, industri og i fremtiden almindelige forbrugere kan teste f.eks. vandkvalitet eller mikroplast nemt og effektivt.

Deres teknologi bygger på nanostrukturer, som kan måle koncentration og partikelstørrelse med høj præcision.

NanoCuvettes™ frigør det fulde potentiale i spektrofotometret, og SpectroWorks™ optimerer og automatiserer arbejdsgangen i et UV-Vis-instrument.

Kilde: Copenhagen Nanosystems

Læs mere:

Sidst opdateret: 4. maj 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.