Ifølge to amerikanske forskere har menneskehjernen afgørende fordele, som ingen supercomputer kan matche – hverken i kraft, holdbarhed eller tilpasningsevne. Det skriver de i et indlæg i Wall Street Journal. Den ene, professor emeritus Sandra M. Faber fra University of California, peger på, at hjernen er 1.000 gange mere energieffektiv end en supercomputer. Samtidig består […]
Ifølge to amerikanske forskere har menneskehjernen afgørende fordele, som ingen supercomputer kan matche – hverken i kraft, holdbarhed eller tilpasningsevne. Det skriver de i et indlæg i Wall Street Journal.
Den ene, professor emeritus Sandra M. Faber fra University of California, peger på, at hjernen er 1.000 gange mere energieffektiv end en supercomputer. Samtidig består hjernen af helt fornybare biologiske materialer – i modsætning til maskiner og robotter, som er bygget af jern, silicium og andre mineraler. Og udvinding af disse kræver store mængder energi.
Et vigtigt parameter ved menneskehjernen
Ifølge Sandra M. Faber er tidens begejstring for kunstig intelligens og supercomputere underliggende båret af billig energi, primært fra fossile brændsler. Når de ressourcer slipper op, vil sol og vind få svært ved at udfylde tomrummet, fordi råmaterialerne til teknologien bliver stadig dyrere.
På lang sigt vil menneskets “wetware” – den biologiske hjerne – derfor stå stærkest. Den fungerede før den fossile æra og vil fortsætte, når den er forbi, lyder argumentet vedrørende holdbarhed.
Samarbejde med AI skal udvikles rigtigt
Den anden forsker – Michael J. Karlin, co-founder og Chief Business Officer (CBO) hos Ibex Biosciences – er enig i, at den menneskelige hjerne er overlegen. Men han ser sagen lidt anderledes.
Han mener også, at det er vigtigt at se på samspillet – og at superintelligent AI kan være menneskehedens eneste realistiske vej frem. Netop fordi mennesker – eller menneskehjernen – gentagne gange har vist sig ude af stand til at overvinde egne begrænsninger som kortsigtethed, følelser og fastlåste interesser.
Hvis AI-systemer kan udvikles med den rette etiske og praktiske styring, kan de løse problemer på et højere plan, som mennesker ikke har formået at håndtere. Men hvis de fejler, kan verden være på vej mod sammenbrud, advarer Michael J. Karlin.
| FAKTA: AI og supercomputere AI og supercomputere kombinerer ekstrem regnekraft med evnen til at lære. Verdens kraftigste maskiner som Frontier og Europas LUMI udfører billioner af beregninger i sekundet og bruges til at simulere alt fra klima og kvantefysik til biologiske processer i menneskekroppen. AI analyserer de enorme datamængder, finder mønstre og kan forudsige resultater, som ellers ville tage årtier at beregne. Teknologien bruges i dag til at udvikle vacciner, designe nye materialer, forbedre energinet og modellere universet. Sammen udgør AI og supercomputere en ny videnskabelig infrastruktur på linje med mikroskopet og teleskopet. Kritikerne – især i Europa – mener, at man skal håndtere og regulere de store kræfter. Mens USA og Kina i højere grad vil slippe dem fri. |
Læs mere om AI og supercomputere: