The Creator Fund vil hjælpe de bedste danske ph.d.’ere med kommercialisering og har rejst over en kvart milliard kroner til formålet. Den engelskbaserede pre-seed deep tech-venturefond, The Creator Fund, har rejst 260 millioner kroner i en first close på deres første europæiske investeringsfond med institutionelle investorer. EIFO investerer 43 millioner kroner og bliver sammen med […]
The Creator Fund vil hjælpe de bedste danske ph.d.’ere med kommercialisering og har rejst over en kvart milliard kroner til formålet.
Den engelskbaserede pre-seed deep tech-venturefond, The Creator Fund, har rejst 260 millioner kroner i en first close på deres første europæiske investeringsfond med institutionelle investorer. EIFO investerer 43 millioner kroner og bliver sammen med tyske Equation Capital en af de største investorer i fonden, ifølge en pressemeddelelse.
Fonden investerer i innovative deep tech ph.d.-studerende i 11 europæiske lande, og EIFO’s engagement skal booste støtten til danske studerende.
Stærkt fokus på universiteter
The Creator Fund har tidligere rejst fonde, der arbejder på at kommercialisere banebrydende forskning og har de seneste fem år investeret i 55 startups og haft to exits.
Fonden har rekrutteret et team af studerende, som hjælper med at identificere de mest lovende kandidater med den mest innovative forskning. Således kan de med den rette vejledning og kapital blive fremtidens stærke europæiske deep tech-virksomheder.
Alexandra Ntemourtsidou, General Partner i The Creator Fund, forklarer det danske fokus:
”Vi ser dyb teknisk ekspertise på tværs af de danske universiteter, fra robotteknologi på SDU til kryptografi på Aarhus Universitet og et kvantemiljø på KU, der går tilbage til Niels Bohr. Det er institutioner, der tiltrækker talenter fra hele verden.”
Rekruttering i Danmark
I Danmark har The Creator Fund rekrutteret ph.d.-studerende på DTU, KU og SDU inden for alt fra nanoteknologi til kunstig intelligens og kvantematematik. Fonden fungerer altså som springbræt for disse studerende til at starte deres egne virksomheder baseret på deres forskning.
Et eksempel er DTU-lead, Bjørt Óladóttir Joensen, der med udgangspunkt i teknologi udviklet på DTU sidste år stiftede Nobracat, som fremstiller omkostningseffektive kvalitetskemikalier til medicinalindustrien.
Ifølge General Partner i The Creator Fund, Alexandra Ntemourtsidou, er der meget talent på de danske universiteter:
“Vi ser dyb teknisk ekspertise lige fra robotteknologi på SDU til kryptografi på Aarhus Universitet og et kvantemiljø på KU, der går tilbage til Niels Bohr. Det er institutioner, der tiltrækker talenter fra hele verden. Med The Creator Fund vil vi støtte de største talenter i at omsætte deres forskning til nye deep tech startups.”
Særlig deep tech-bootcamp
Som følge af EIFOs investering lancerer The Creator Fund også et dansk ‘Scientific Founder Course’, som samler de mest lovende ph.d.’ere fra hele Danmark til et sommerprogram, hvor de møder andre virksomhedsstiftere og gennemgår et såkaldt deep tech bootcamp-forløb.
Jamie Macfarlane, der også er General Partner i The Creator Fund, håber at kunne skabe et større fokus på kommercialisering af dyb forskning på de europæiske universiteter. Det er grundlaget for, at europæisk innovation kan komme op i gear, lyder det.
“Vi bør behandle vores universiteter mindre som museer og mere som støberier. Når vi spørger, hvordan Europa bliver konkurrencedygtigt på verdensplan, så skal svaret findes på vores universiteter. Vi skal understøtte kontinentets største tekniske talenter i at blive entreprenante forskere,” siger han.