Elon Musk har i årevis været den mest markante fortaler for at kolonisere Mars. Men nu frygter nogle rumeksperter, at milliardæren er ved at blive afsporet. Ifølge den amerikanske rumingeniør, Robert Zubrin, risikerer Musk at lade sig lokke af Månen – en destination, der måske er tættere på, men langt dårligere egnet til permanent bosættelse. […]
Elon Musk har i årevis været den mest markante fortaler for at kolonisere Mars. Men nu frygter nogle rumeksperter, at milliardæren er ved at blive afsporet.
Ifølge den amerikanske rumingeniør, Robert Zubrin, risikerer Musk at lade sig lokke af Månen – en destination, der måske er tættere på, men langt dårligere egnet til permanent bosættelse.
En måneby på tegnebrættet
Musk har antydet, at en selvforsynende måneby muligvis kan etableres inden for ti år, mens en tilsvarende bosættelse på Mars kan ligge mere end tyve år ude i fremtiden. Men Robert Zubrin mener, at denne tankegang er misvisende. Problemet er, at Månen mangler de grundlæggende ressourcer, som et samfund har brug for.
Der findes næsten intet kulstof og praktisk talt intet kvælstof på Månen, og vand findes kun i små mængder i iskolde kratere ved polerne. Uden disse elementer bliver det ekstremt svært at producere luft, mad og brændstof lokalt. En månekoloni ville derfor i høj grad være afhængig af forsyninger fra Jorden.
Mars har flere ressourcer
Mars ser helt anderledes ud. Her findes store mængder vandis, og atmosfæren består primært af kuldioxid med mindre mængder kvælstof. Disse ressourcer kan bruges til at fremstille både ilt, brændstof og andre nødvendige materialer direkte på planeten.
Også forholdene for landbrug er bedre, ifølge Robert Zubrin. Månen har ingen atmosfære og ingen beskyttelse mod kosmisk stråling. Planter ville derfor skulle dyrkes i energikrævende underjordiske anlæg med kunstigt lys. Mars har ganske vist en tynd atmosfære, men den giver en vis beskyttelse og gør det muligt at bruge naturligt sollys i drivhuse.
Transporten er det samme
Selv transporten er ikke nødvendigvis lettere til Månen. Når et rumfartøj ankommer til Mars, kan planetens atmosfære hjælpe med at bremse det. På Månen må al nedbremsning klares med raketbrændstof, lyder argumentet.
Robert Zubrins konklusion er klar: Månen kan være en nyttig forskningsstation, men den er et dårligt sted at bygge en civilisation. Han sammenligner situationen med vikingernes bosættelse i Grønland – et sted der blev opdaget før Nordamerika, men som aldrig kunne blive grundlag for en stor befolkning.
Hvis mennesket virkelig vil slå rod i rummet, bør blikket derfor rettes mod Mars. Ikke mod den grå nabo i vores egen baghave, ifølge Robert Zubrin.
Læs mere: