AI: EU vil investere milliarder for at blive global leder

EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen taler om europæisk statsstøttepolitik under en pressekonference i Bruxelles.
Ursula Von Der Leyen i talerstolen. Foto: Shutterstock

EU har store ambitioner på AI-området, hvor målsætningen rent faktisk er at blive global leder. Det kræver investeringer i milliardklassen – vel og mærke Euro.

EU har netop præsenteret deres AI Contineent Action Plan, som skal gøre Europa til global leder inden for AI. Her er der blandt andet afsat 200 milliarder Euro – godt og vel 1,5 billiarder kroner – til investeringer i både AI-fabrikker, AI-gigafabrikker og opbygning af supercomputing-infrastruktur.

EU har udvalgt fem hovedområder for understøttelse og anvendelse af AI i EU. De fem områder er: Data, computerinfrastruktur, kompetencer, forenkling af regulering samt udvikling af algoritmer.  

Dansk Industri, der er Danmarks største erhvervsorganisation, bifalder planen. Det er nemlig på tide, at EU kommer op i gear, lyder det fra Mette Finnemann, der er digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri, i en pressemeddelelse.

”Det er rigtig godt, at Kommissionen for alvor sætter alle sejl til for, at vi ikke bliver hægtet helt af på AI-dagsordenen. Vi ved, og kan allerede nu se, at AI-løsningerne kommer til at være en game changer for erhvervslivet, så vi håber, at Kommisionens ambitioner er nok til at sikre, at vi kan følge med andre globale stormagter, især i en tid med et usikkert geopolitisk landskab og hvor handelskrig er blevet en realitet.”

AI-fabrikker
– AI-fabrikker opererer på en mindre skala sammenlignet med gigafabrikker og tilbyder ressourcer til at udvikle og træne AI-modeller.
– De fokuserer på at give større regnekapacitet for AI og relaterede tjenester, hvilket kan involvere en række forskellige AI-modeller og anvendelser.
– AI-fabrikker spiller en vigtig rolle i at støtte udviklingen af AI og gøre avancerede beregningsressourcer tilgængelige for erhvervslivet og akademikere.

Kilde: Dansk Industri
AI-gigafabrikker
– AI-gigafabrikker er faciliteter i meget større skala, der er designet til at håndtere udviklingen og træningen af komplekse AI-modeller med hundredvis af billioner af parametre.
– Gigafabrikker integrerer massiv regnekraft, som kan omfatte over 100.000 avancerede AI-processorer.
– De fokuserer på en bredere række faktorer som strømkapacitet, forsyningskæde, banebrydende netværk, energieffektivitet, vandforbrug og AI-drevet automatisering.
– Inspireret af selskaber som CERN sigter gigafabrikker mod at fremme videnskabeligt samarbejde og tackle ambitiøse projekter inden for sundhedspleje, robotteknologi og videnskabelig opdagelse.
– De skal håndtere “moonshot-projekter”.

Kilde: Dansk Industri

Sidst opdateret: 9. april 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.