En hjælpende hånd: Trump brugte måske AI til toldliste

Donald Trump udtaler, at TikTok skal have ny ejer inden lørdag for at undgå TikTok-forbud i USA
Donald Trump har siden 20. januar 2025 været USAs 47. præsident. Foto: Shutterstock

Adskillige eksperter vurderer, at Donald Trumps nye toldliste formentlig er kommet i stand via AI.

AI har gjort sit indtog på mange arbejdspladser – også herhjemme i Danmark.

En af de mere prominente arbejdspladser i verden – Det Hvide Hus – har måske også taget den nye teknologi til sig, for Donald Trump kan meget vel have brugt AI i sit arbejde med at udforme hans liste over toldsatser for verdens lande. Det skriver DR.

Spekulationerne blandt anerkendte folk inden for AI og økonomi har kørt flittigt de seneste par dage på sociale medier som X og Reddit, og her er der ret mange, som har fremsat teorier om, AI er blevet benyttet for at udregne de specifikke toldsatser.

Mange studser især over, at ubeboede øer som Heard og McDonald Islands rammes af 10 procent told. Det er to australsk administreret øer tæt på Antarktis, men de har deres eget domæne på internettet. I stedet for au, ender hjemmesiderne på hm.

En dansk ekspert hæfter sig ligeledes over de ubeboede øers placering på toldlisten. Christian Hendriksen, som forsker i AI og er adjunkt på CBS, udtaler således til DR:

”Jeg tror ikke, at et menneske ville sætte to ubeboede øer på en liste over lande, som skal rammes af told. Og de er jo ikke de eneste, de norske øer Jan Mayen og Svalbard står også på Trumps liste, og der er mange andre små øgrupper, så det lugter af, at man har brugt kunstig intelligens på en ufornuftig måde.”

I DRs artikel bakkes spekulationerne op af Dansk Industris geopolitiske chef, Peter Thagesen, samt DRs techkorrespondent, Henrik Moltke. Begge giver udtryk for, at toldsatserne lugter af AI.

Sidst opdateret: 6. april 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.