Signal, som forsyner datadrevne venturekapitalfonde med en AI-platform, har landet en millionaftale.
Her på 24Victoria har vi tidligere portrætteret medstifter af Signal, Jacob Graubaek Houlberg, men nu er der nyt på selve virksomhedsfronten.
Signal har nemlig landet en aftale med en række investorer til en værdi af 600.000 dollar – svarende til lidt over 4,1 millioner kroner.
Det skriver Jacob Graubaek Houlberg selv på LinkedIn.
”Signal har rejst 600.000 dollar til at tage det næste skridt i at bygge den førende AI-platform for data-drevne investorer,” lyder det blandt andet fra medstifteren.
Nogle af de personer, som i denne ombæring har skudt penge i Signal, er Sonu Banga, Eske Gunge, Christian Jantzen, Philipp Baecker og Mikael Bondum.