Et dugfriskt studie viser, at forskeres brug af ChatGPT til udformning af abstracts er ret udbredt. Noget, der vækker forargelse i de akademiske kredse.
Det er velkendt, at studerende benytter ChatGPT til at skrive dele af deres opgaver – eller sågar den hele.
Men hvad med forskerne? Bruger de det? Og i givet fald, burde de så ikke have en faglig stolthed, som tilsiger dem, at de ikke skal lade sig lokke af den nymoderne teknologi? Eller er brug af ChatGPT ren og skær omfavnelse af den tid, vi lever i, og de muligheder, der ligger der?
Faktum er, at forskere rent faktisk også kan finde på at bruge ChatGPT til udformning af deres videnskabelige rapporter. New York Times beretter nemlig, at i et nyligt studie udgivet i Science Advances har Dmitry Kobak, Rita Gonzalez-Márquez og Emöke-Ágnes Horvát fundet frem til en metode, der kan tracke, hvorvidt forskere har benyttet ChatGPT til at skrive deres abstracts.
De tre forskere har analyseret mere end 15 millioner biomedicinske abstracts, der er udgivet mellem 2010 og 2024. Her fandt de frem til 454 ord, som udelukkende bruges af chatbots, men også at engelske udtryk som ’delves’, ’crucial’, ’potential’, ’significant’ og ’important’ bliver benyttet hyppigere af chatbots end af mennesker.
Baseret på disse fund har Dmitry Kobak, Rita Gonzalez-Márquez og Emöke-Ágnes Horvát regnet sig frem til, at mindst 13,5 procent af de biomedicinske abstracts ser ud til at være skrevet ved hjælp af chatbots. Noget, der virkelig kommer bag på Dmitry Kobak, da de fleste kun læser abstracts og konklusioner i videnskabelige rapporter.
”Jeg ville ikke tro, at man kunne finde på at gøre dét (bruge ChatGPT, red.) med noget så vigtigt som at skrive ens abstract,” udtaler han til New York Times.
En forargelse, han ikke er alene om. Visse personer i de akademiske kredse ser meget skeptisk på den mindste brug af ChatGPT til udformning af videnskabelige rapporter, skriver New York Times.