The Chicago Sun-Times og The Philadelphia Inquirer bragte en AI-generet liste med anbefalelsesværdige bøger. Mange af bøgerne findes dog ikke, hvor en freelance journalist har påtaget sig ansvaret.
Selvom AI er blevet forbedret markant det seneste stykke tid, har teknologien stadig sine fejl og begrænsninger.
Ifølge New York Times har de amerikanske aviser The Chicago Sun-Times og The Philadelphia Inquirer bragt en liste med anbefalelsesværdige bøger at kaste sig over i løbet af sommeren 2025. Listen tæller blandt andet bøger af forfattere som Isabel Allende, Min Jin Lee, Delia Owens, Taylor Jenkins Reid, Britt Bennett og Percival Everett.
Problemet er dog, at ingen af bøgerne fra disse forfattere er ægte. Listen er AI-generet, og teknologien har altså skabt ikke-eksisterende bøger.
Selve listen er leveret af King Features, som er et amerikansk content bureau. Begge aviser har fordømt brugen af AI i dette tilfælde, fjernet listerne og pålagt King Features en stor del af ansvaret for fejlen, som altså skal være en ’vigtig læring’, mener de.
Selvom det er King Features, som har leveret indholdet, og der ikke er en byline på listen, har freelancejournalisten Marco Buscaglia påtaget sig ansvaret. Til New York Times erkender han, at det meste af listen er lavet ved hjælp af AI – formentlig Claude.
”Det var en stor fejl fra min side,” siger han blandt andet.
King Features ønsker ikke at udtale sig til New York Times, men de påpeger, at de har strenge regler for brug af AI til content-produktion blandt deres medarbejdere og tilknyttede freelancere.
For The Chicago Sun-Times’ vedkommende ser denne fejl ekstra uheldig ud, da freelance-indholdet ikke har levet op til de fornødne journalistiske standarder i dette tilfælde. For to måneder siden sagde omkring 20 procent af medarbejdere op på The Chicago Sun-Times i kølvandet på et ’tilbud om at blive købt ud af virksomheden’, hvorfor denne brøler ser lidt ‘komisk’ ud, hvis man altså har konteksten in mente.