Ny rapport: AI kan gøre bæredygtighedsrapportering lettere for virksomheder

Lene Bjørn Serpa, bæredygtighedschef i A.P. Møller Mærsk og forperson for Djøfs ESG-panel, foran murstensvæg.
Lene Bjørn Serpa er forperson for Djøfs ESG-panel. Pressefoto

Ifølge Djøfs ESG-panel har AI potentialet til at gøre det lettere for virksomheder at komme i gang med EU’s omfattende krav om bæredygtighedsrapportering.

Djøs uafhængige ESG-panel består af over 50 ESG-eksperter i dansk erhvervsliv, som alle til dagligt arbejder med ESG-rapportering og bæredygtighed.

I en ny rapport fastslår over halvdelen af medlemmerne, at AI kan effektivisere rapporteringsprocesser, styrke datakvaliteten og hjælpe virksomheder med at navigere i de komplekse krav til bæredygtighed inden for E (klima/miljø, red.), S (social ansvarlighed, red.) og G (god ledelse, red.).

Én af dem Lene Bjørn Serpa. Hun er bæredygtighedschef i A.P. Møller Mærsk samt forperson for Djøfs ESG-panel. I en pressemeddelelse udtaler hun følgende:

“AI kan revolutionere arbejdet med ESG-rapportering ved at automatisere processer og give virksomheder bedre beslutningsgrundlag. Men vi må ikke ignorere teknologiens bagside – dens betydelige energiforbrug og etiske udfordringer. Det kræver, at virksomhedsledelsen går forrest med en ansvarlig og gennemtænkt implementering.”

Ikke alle er klar

Som et led i EU’s omfattende krav skal de 82 største danske virksomheder fra januar 2025 afrapportere i henhold til det såkaldte CSRD-direktiv (Corporate Sustainability Reporting Directive, red.).

Et direktiv, som stiller skærpede krav til ESG-rapportering. CSRD anses sågar af nogle som “kongen af ESG” – både for de muligheder, direktivet åbner, samt de byrder, det medfører.  

AI kan derfor være en nyttig hjælper for at komme i mål med denne omfattende rapportering. Det er dog ikke alle virksomheder, som er gearet til at bruge AI til ESG-rapportering. Omkring en tredjedel af Djøs uafhængige ESG-panel mener, at virksomheder i høj grad er klar til implementere digitale løsninger til ESG-rapportering.

Lene Bjørn Serpa mener derfor, at der et uudnyttet potentiale for virksomhederne.

“Virksomhedsledelsen har et afgørende ansvar for at sikre, at AI ikke blot bliver et teknologisk modeord, men en reel driver for bæredygtige resultater. Det kræver investering i medarbejderkompetencer, klare retningslinjer og en strategisk tilgang til både muligheder og faldgruber,” lyder det fra hende.

Sidst opdateret: 6. juni 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.