Nye tal: AI til produktion og analyse af tekst boomer

AI til produktion og analyse af tekst boomer i danske virksomheder ifølge nye tal fra Danmarks Statistik AI.
AI til produktion og analyse af tekst vinder større og større indpas blandt danske virksomheder. Foto: Shutterstock

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at danske virksomheder er flittige til at benytte sig af AI, når det kommer til produktion og analyse af tekster.

Danmarks Statistik har for nyligt udgivet den årlige opgørelse It-anvendelse i virksomheder.

Opgørelsen undersøger udbredelse og anvendelse af it – herunder også AI – blandt virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte. Datagrundlaget er baseret på en stikprøve på omkring 4.000 virksomheder.

Og tendensen er klar: AI har for alvor gjort sit indtog.

Antallet af virksomheder, der anvender AI, er næsten fordoblet fra 2023 til 2024. I 2023 var det 15 procent af virksomhederne, som benyttede sig af AI, mens det i 2024 var 28 procent.

Nedenstående søljediagram viser fordelingen for alle virksomheder, men også for de fire grupperinger; 10-49 ansatte, 50-99 ansatte, 100-249 ansatte samt 250+ ansatte.

Stigning i brugen af AI i danske virksomheder fra 2023 til 2024 ifølge Danmarks Statistik AI. Grafen viser vækst på tværs af virksomhedsstørrelser.

Tekst hitter

Hvis man tager et nærmere kig på tallene, så er det især AI-hjælp til produktion og analyse af tekst, som hitter blandt virksomhederne.

I 2023 benyttede fem procent AI til produktion af skreven tekst eller talt sprog. I 2024 var dét tal steget til 18 procent. Altså mere end en tredobling på et år.

Nedenstående søljediagram viser fordelingen for alle virksomheder, men også for de fire grupperinger; 10-49 ansatte, 50-99 ansatte, 100-249 ansatte samt 250+ ansatte.

Vækst i brugen af AI til produktion af tekst og tale i danske virksomheder fra 2023 til 2024 ifølge Danmarks Statistik AI.

Og når det kommer til selve analysedelen af tekstindhold ses der næsten en tredobling. I 2023 anvendte seks procent AI til analyse af tekst, mens det sidste år var 17 procent.

Nedenstående søljediagram viser fordelingen for alle virksomheder, men også for de fire grupperinger; 10-49 ansatte, 50-99 ansatte, 100-249 ansatte samt 250+ ansatte.

Stigning i brugen af AI til analyse af tekst i danske virksomheder fra 2023 til 2024 ifølge Danmarks Statistik AI.
Sidst opdateret: 19. marts 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.