Rekordstore investeringer og storslåede planer for AI-datacentre støder nu sammen med den fysiske infrastruktur og dens hårde realiteter. Mens en nagende tvivl – om de enorme investeringer er for voldsomme – har bredt sig i markedet. Det har fået aktiekurserne på en række store tech-aktier til at styrdykke. Wall Street Journal analyserer situationen. “Her er […]
Rekordstore investeringer og storslåede planer for AI-datacentre støder nu sammen med den fysiske infrastruktur og dens hårde realiteter. Mens en nagende tvivl – om de enorme investeringer er for voldsomme – har bredt sig i markedet. Det har fået aktiekurserne på en række store tech-aktier til at styrdykke. Wall Street Journal analyserer situationen.
“Her er én måde at vurdere risikoen ved verdens samlede investeringer i kunstig intelligens: Kan vi overhovedet bygge den nødvendige fysiske infrastruktur? Og hvis ja – vil de AI-drevne produkter skabe nok indtægter til at betale regningen?”
Sådan lyder det fra to specialister i Wall Street Journal – Christopher Mims og Nate Rattner.
AI-kapløbet er hidsigt
Christopher Mims og Nate Rattner påpeger, at tallene tydeligt viser, hvor vi står i AI-kapløbet – og hvor udviklingen bevæger sig hen. Investeringerne fortsætter nemlig i et tempo uden fortilfælde.
Techgiganterne rapporterer markante stigninger i deres AI-udgifter og forventer yderligere acceleration.
Ifølge Jim Schneider, senioranalytiker i Goldman Sachs, er der i praksis ‘uendelige’ midler til rådighed til nye datacentre. Og det forhold driver rekordstore investeringer i hele maskinrummet bag AI-supercomputerne: avancerede chips, servere, kølesystemer, transformerstationer, gasturbiner, elnet og nye kraftværker.
Fysiske begrænsninger
Men de fysiske begrænsninger er i stigende grad en barriere. Leverancerne i USA kan ikke følge med, og flere projekter rammes af forsinkelser, ifølge Wall Street Journal.
Samtidig er et historisk stort antal AI-datacentre på tegnebrættet. En lang række dviklere arbejder på at sikre byggegrunde og godkendelser, påpeger Steve Tusa, Managing Director i JPMorgan Chase.
Frank Louthan fra Raymond James påpeger over for avisen, at det massive planlægningsboom afspejler en ren guldfeber-mentalitet. Men at koble de kommende centre på strøm og fibernet – og finde en køber til en given placering – er komplekst.
“Mange tror, at ejerskab af en specifik grund er nok til at få del i festen, men de forstår ikke risiciene,” siger Frank Louthan.
Endeløse investeringer
På trods af udfordringerne fortsætter techgiganterne med at hælde stadig større dele af omsætningen i AI-infrastruktur – ofte finansieret via gæld.
Startups som OpenAI og Anthropic brænder enorme mængder kapital af og må sælge ejerandele eller optage nye lån. Goldman Sachs vurderer, at OpenAI alene kan spendere 75 milliarder dollar i 2026. Selv Meta, der ellers har rigelig likviditet, indgår nu komplekse låneaftaler med kapitalfonde.
Men mangler man blot ét afgørende komponent i en konstruktion, bremser det hele udbygningen, ifølge Wall Street Journal. Selvom strømkapaciteten for eksempel fandtes, er der akut mangel på de transformere, der forbinder datacentre til elnettet.
Derfor forventer Goldman Sachs en mere afdæmpet global udbygning af datacenterkapacitet frem mod udgangen af 2027.
Imens ser analytikere og investorer bekymret til, når aktierne falder.