AI-agenter på vej ind i finanssektoren – frigør hænder til kundepleje

Jan Simonsen, landechef for Salesforce Danmark, udtaler sig om AI-agenter og fremtidens kundeservice i finanssektoren
Jan Simonsen er landechef i Salesforce, der netop har lanceret AI-agenter til finanssektoren. Pressefoto

Kunderne efterspørger mere nærvær i den finansielle sektor, mens medarbejderne drukner i administrative opgaver. Her kommer agenterne ind i billedet.

Kunstig intelligens er på vej ind i en ny fase, hvor teknologien ikke blot assisterer, men i stigende grad handler proaktivt på egen hånd via AI-agenter. Analysehuset Gartner forudser, at AI-agenter i 2029 vil kunne løse størstedelen af almindelige udfordringer i kundeservice – uden menneskelig indgriben.

En af de virksomheder, der nu tilbyder AI-agenter, er Salesforce, der med ‘Agentforce’ fokuserer på finansielle virksomheders adgang til AI-agenter. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Finansielt fremstød

Agentforce er udviklet til banker, forsikringsselskaber og investeringsrådgivere og giver den finansielle sektor adgang til digital arbejdskraft, der kan automatisere arbejdsfunktioner, hvor medarbejdere er i direkte kontakt med kunder.

Jan Simonsen er landechef i Salesforce Danmark. Han forklarer tankegangen:

“Tillid er helt afgørende i den finansielle sektor, hvor rådgivning ofte handler om noget af det mest personlige, vi har – vores økonomi. Derfor skal mødet med banken eller forsikringsselskabet føles nærværende. Alligevel oplever mange kunder lange telefonkøer og uoverskuelige formularer. Med Agentforce ønsker vi at ændre det billede,” siger han.

Eksemplerne tæller blandt andet støtte til medarbejderens forberedelse af en investeringsgennemgang, håndtering af erstatning ved et mistet betalingskort og vejledning i lånemuligheder. Formålet er at frigive tid til det, der skaber størst værdi – at styrke og skalere de menneskelige relationer.

Klar tendens

Ifølge en rapport fra Salesforce er det kun 21 procent af kunderne i den finansielle sektor, der føler, at de får en personlig behandling, mens hele 35 procent oplever at blive behandlet som ‘et nummer i rækken’. En del af forklaringen kan findes bag kulissen, hvor rådgivere kun bruger 39 procent af deres tid på kundekontakt.

Tendensen underbygges af en undersøgelse fra Finansforbundet, som viser, at finanssektoren indtager en topplacering over brancher med størst arbejdspres. Her er hverdagen præget af travlhed, afbrydelser og uforudsete opgaver, hvilket altså gør det vanskeligt at finde tid og overskud til en nærværende dialog med kunderne.

FAKTA: Agenter til finanssektoren

  • Agentforce er fuldt integreret i Salesforce’s Financial Services Cloud og arbejder direkte i virksomhedens eksisterende arbejdsgange og compliance-strukturer.
  • Salesforce Financial Services Cloud er specialbygget til banker, formueforvaltere og forsikringsselskaber til at styre kunderelationer, forenkle komplekse processer og integrere compliance direkte i de daglige arbejdsgange.

Sidst opdateret: 28. maj 2025

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Du kan blive opdateret på nyheder inden for tech & startups ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev. Vi sender dig en mail med 7 udvalgte artikler tirsdag og fredag.