Det stort anlagte AI-topmøde – AI Action Summit den 10.-11. februar 2025 – kastede resultater af sig.
Topmødet samlede nogle af verdens mest indflydelsesrige politiske ledere og topchefer for at drøfte fremtiden for kunstig intelligens. Eksempelvis var Sundar Pichai, CEO for Alphabet (Googles moderselskab), og Sam Altman, CEO for OpenAI, til stede.
Derudover kom en række europæiske topledere som den tyske kansler Olaf Scholtz, mens USA’s regering sendte vicepræsident JD Vance.
USA skubber på
Topmødet viste forskellige nationale tilgange til AI-udvikling og regulering.
JD Vance argumenterede for at fremskynde AI-udvikling uden hæmmende regulering.
Vance advarede mod overdreven regulering, som han mener kan kvæle innovation og økonomisk vækst. Han kritiserede europæiske bestræbelser på at indføre strenge regler for AI og fremhævede i stedet de økonomiske muligheder, som teknologien tilbyder.
EU investerer massivt
Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, annoncerede private investeringer i AI i Frankrig på omkring 109 milliarder euro og kom JD Vance lidt i møde ved at understrege behovet for at forenkle reguleringer, dog for at gøre Europa mere konkurrencedygtigt inden for AI.
Mens EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, lancerede InvestAI – en ny EU-investeringsplan på 200 milliarder euro til kunstig intelligens.
Topmødets vigtigste resultater:
1. 60 lande underskrev en erklæring om “inkluderende og bæredygtig AI”:
Erklæringen forpligter underskriverne til at udvikle AI på en ansvarlig måde med fokus på etiske standarder og inklusion. USA og Storbritannien valgte ikke at underskrive, hvilket igen viser en opdeling i den globale tilgang til AI-regulering.
2. Frankrig annoncerede 109 milliarder euro i private investeringer til AI-udvikling:
Investeringerne skal styrke Frankrigs AI-økosystem og tiltrække startups samt store teknologivirksomheder. Fokus på ren energi til datacentre for at gøre AI mere bæredygtigt.
3. EU fremlagde en ny AI-strategi med fokus på innovation og startups:
Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, præsenterede InvestAI – planen til 200 milliarder euro med fokus på at skabe et stærkere europæisk hjemmemarked for AI-virksomheder. Målet er at konkurrere med USA og Kina uden at gå på kompromis med sikkerhed og etik.
4. USA afviste strammere AI-regulering og fokuserede på fri innovation:
Vicepræsident JD Vance kritiserede EU’s og andre landes forsøg på regulering og advarede mod, at det kunne hæmme teknologisk udvikling. USA’s holdning er, at AI-markedet skal udvikles frit for at sikre global konkurrenceevne.
5. Storbritannien og USA lancerede et fælles AI-forskningsinitiativ:
Formålet er at udvikle AI-løsninger uden for stærkt regulerede markeder og understøtte private virksomheders frihed til at innovere.
6. En global AI-skat blev afvist af flere lande:
Frankrig og Tyskland foreslog en global skat på AI for at sikre retfærdig økonomisk fordeling, men USA og flere andre lande afviste idéen.
7. Stigende interesse for AI i den offentlige sektor:
Flere lande diskuterede brugen af AI i sundhedsvæsenet, uddannelse og administration for at effektivisere offentlige tjenester.
8. Kina viste interesse for øget samarbejde med EU om AI-regulering:
Kina deltog aktivt i forhandlingerne og signalerede en åbenhed i forhold til at følge EU’s tilgang til AI-sikkerhed.
