Mark Zuckerberg erklærer krig mod iPhone

Mark Zuckerberg til tech-event – AI og fremtidens teknologi i fokus
Mark Zuckerberg er CEO i META - selskabet bag Facebook. Foto: Shutterstock

Metas topchef vil udfordre den centrale rolle i det digitale økosystem, som iPhone i dag besidder. Mark Zuckerberg har præsenteret en ambitiøs vision for, hvordan kunstig intelligens kan bane vej for en ny generation af computerenheder. Selv om han ikke nævner Apple direkte, er det tydeligt, hvem han har i tankerne. Og det er en […]

Metas topchef vil udfordre den centrale rolle i det digitale økosystem, som iPhone i dag besidder. Mark Zuckerberg har præsenteret en ambitiøs vision for, hvordan kunstig intelligens kan bane vej for en ny generation af computerenheder.

Selv om han ikke nævner Apple direkte, er det tydeligt, hvem han har i tankerne. Og det er en decideret krigserklæring mod iPhone, ifølge Wall Street Journal.
I et manifest offentliggjort midt under techgiganternes regnskabssæson beskriver han, hvordan AI-drevne enheder – især smartbriller – kan blive det vigtigste i vores digitale liv.

Personlige enheder

Mark Zuckerberg forudser, at vi i fremtiden vil bruge personlige enheder, der kan se, hvad vi ser. Og høre, hvad vi hører. Samt forstå vores kontekst, så de kan interagere med os hele dagen.

“Disse vil blive vores primære computerenheder. Personlig superintelligens, der kender os, forstår vores mål og kan hjælpe os med at nå dem, vil være langt det mest nyttige,” skriver han.

Drømmen om at afsætte Apple som den primære platform for brugernes digitale interaktioner er ikke ny. Meta har tidligere forsøgt sig med smartphones, VR-headsets og augmented reality-briller uden at få det store gennembrud. Denne gang satser Mark Zuckerberg endnu hårdere og tilbyder lønpakker på op til 100 millioner dollars for at tiltrække de bedste AI-specialister.

Kan ændre magtbalancen

Mark Zuckerberg kalder sin strategi for ’personlig superintelligens’ – en kunstig intelligens, der altså kender brugeren indgående, forstår deres mål og aktivt hjælper med at realisere dem. Han ser det som en unik mulighed for at skabe en Apple-lignende oplevelse, hvor hardware og software er tæt integreret, men med AI som det bærende element.

Hvis visionen lykkes, kan det ændre magtbalancen i techverdenen markant, ifølge avisen. Det, der hidtil har været en kold krig mellem Meta og Apple, kan udvikle sig til en åben konkurrence om at blive den næste store teknologiske platform. For Mark Zuckerberg handler det nu om at give sine smartbriller langt mere funktionalitet og gøre dem til den oplagte enhed for fremtidens AI-assistenter.

Sidst opdateret: 13. januar 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.