Ugly Duckling Ventures satser millioner på lynhurtige AI-finansnyheder

Founders bag WePlayAgain Søren Heilmann og Kenneth Stie efter investering fra Løvens Hule-investor Morten Larsen.
Co-foundere i Financial News Systems: Gelu Sulugiuc og Nicolai Bjerre Pedersen. Pressefoto

Ugly Duckling Ventures investerer 1,5 mio. euro (11,2 mio. kr.) i en pre-seed-runde for at hjælpe Financial News Systems med at skalere deres realtids-nyhedsplatform. Der er tale om en finansiel infrastruktur, der skal give en løbende fordel i markeder, som bevæger sig lynhurtigt. ”Vi er begejstrede for at kunne annoncere vores investering i Financial News Systems […]

Ugly Duckling Ventures investerer 1,5 mio. euro (11,2 mio. kr.) i en pre-seed-runde for at hjælpe Financial News Systems med at skalere deres realtids-nyhedsplatform. Der er tale om en finansiel infrastruktur, der skal give en løbende fordel i markeder, som bevæger sig lynhurtigt.

”Vi er begejstrede for at kunne annoncere vores investering i Financial News Systems – en København-baseret finansiel datavirksomhed, der bygger lynhurtig AI-drevet finansiel nyhedsinfrastruktur til professionelle investorer.”

Sådan skriver Ugly Duckling Ventures i et opslag på LinkedIn d. 30. marts 2026.

Bag Financial News Systems står Nicolai Bjerre Pedersen og Gelu Sulugiuc. Sidstnævntes skriver følgende på LinkedIn: 

“Super glad for at kunne annoncere en stor investering i Financial News Systems — Ugly Duckling Ventures tog hele pre-seed finansieringsrunden på EUR 1,5 millioner, hvilket vil hjælpe os med at accelerere udviklingen af vores nyheds- og datafeeds.”

Foundere med solid erfaring

Gelu Sulugiuc uddyber:

“Hos FNS bygger vi et rent AI-baseret finansielt nyhedsrum, hvor vi udtrækker nyheder og data fra 9.000 virksomheder i USA, Canada og Europa ved hjælp af vores egne små, specialiserede AI-modeller, som er trænet internt.”

“Investeringen fra Ugly Duckling vil gøre det muligt for os at fordoble vores team og udtrække og offentliggøre mere information: regnskaber, prognoser, M&A, resultater fra lægemiddelforsøg, aktietilbagekøb, børsnoteringer, fortegningsemissioner, ledelsesændringer — ja, selv vindmøllekontrakter (vi er jo danske trods alt).”

Nicolai Bjerre Pedersen og Gelu Sulugiuc har tidligere stiftet PLX AI. Det er også en platform, der anvender AI til at analysere og levere finansielle nyheder i realtid og dermed hjælper investorer med hurtigt at reagere på markedsbevægelser. Virksomheden blev opkøbt af Thomson Reuters i 2022.

Investor peger på traction

Ugly Duckling Ventures fremhæver, at teamet kombinerer dyb brancheerfaring fra bl.a. Reuters, Bloomberg, Asseco, Nordea og KPMG med en dokumenteret evne til at bygge og skalere produkter på feltet. Og at de altså allerede har bevist, at de kan skabe og realisere værdi i markedet.

Co-founder af Ugly Duckling Ventures, Andreas Green Rasmussen, uddyber:

“Financial News Systems kombinerer rå hastighed med intelligent automatisering for at levere en service, der skaber en vedvarende fordel for professionelle investorer. Det passer perfekt ind i vores business services-tema – men det, der virkelig overbeviste os, var teamet. Gelu og Nicolai har været her før, de har bygget og solgt virksomheder på området, og nu er de tilbage for at bygge noget endnu større.”

Et stort marked

Financial News Systems adresserer således en stor og global markedsmulighed, siden professionelle investorer er afhængige af ekstrem hastighed og præcision for at reagere optimalt.

Produktet er allerede valideret med stærk traction og dokumenteret performance – fra M&A-alerts på 13 sekunder til regnskaber på 105 sekunder efter offentliggørelse – og med Dow Jones Newswires som kunde fra dag ét.

Derudover fremhæver Ugly Duckling Ventures også, at de to foundere bygger en skalerbar B2B-platform, der samler alt fra regnskaber og guidance vs. FactSet-estimater til pharmaforsøg, analytikerresearch, SEC-indberetninger, IPO’er og aktietilbagekøb.

Alt sammen AI-analyseret og leveret i realtid.

Læs mere:

Sidst opdateret: 30. marts 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.