Advokat og tidligere MF’er skifter Christiansborg ud med AI og investerer i NextLab Ventures. De har nu rejst 5 mio. kr. til at bygge AI-virksomheder fra grunden. Tobias Grotkjær Elmstrøm (M) investerer et millionbeløb i NextLab Ventures og indtræder i en aktiv rolle i selskabet. Det markerer et markant karriereskift for den 43-årige jurist, der […]
Advokat og tidligere MF’er skifter Christiansborg ud med AI og investerer i NextLab Ventures. De har nu rejst 5 mio. kr. til at bygge AI-virksomheder fra grunden.
Tobias Grotkjær Elmstrøm (M) investerer et millionbeløb i NextLab Ventures og indtræder i en aktiv rolle i selskabet.
Det markerer et markant karriereskift for den 43-årige jurist, der i februar meddelte, at han ikke genopstiller til Folketinget.
Co-founder og CCO i NextLab Ventures, Younes Deaibes, udtaler:
“Tobias er en af de profiler, der forstår både jura, politik og forretning. Den kombination er uvurderlig, når vi bygger virksomheder, der opererer i regulerede markeder. At han vælger at gå aktivt ind i NextLab, ser vi som et stærkt signal om, hvor vi er på vej hen.”
Fokus på AI-virksomheder
NextLab Ventures er altså et nystiftet dansk venture studio, der bygger AI-drevne virksomheder fra bunden. Selskabet er grundlagt af serieiværksætter Younes Deaibes og techudvikler Victor Brøgger Andersen, og har kort efter stiftelsen rejst kapital fra bl.a. Elmstrøm og Jack Hieronymus.
Elmstrøm bringer en sjælden kombination af erfaring med sig. Som stifter af Advokatfirmaet Grotkjær Elmstrøm har han opbygget en advokatvirksomhed med 37 ansatte i Aarhus.
Vil bygge noget op
Som medlem af Folketinget har han siddet som rets- og beskæftigelsesordfører for Moderaterne. Nu sætter han sin juridiske, politiske og erhvervsmæssige erfaring i spil i en helt ny kontekst.
Tobias Grotkjær Elmstrøm udtaler:
“Jeg har altid været drevet af at bygge noget op. Det gjaldt mit advokatfirma, og det gjaldt mit arbejde på Christiansborg. AI ændrer fundamentalt den måde, virksomheder fungerer på, og jeg vil hellere være med til at forme den udvikling end at observere den udefra. NextLab har et hold og en tilgang, som jeg tror på.”
| Om: Nextlab Ventures NextLab Ventures er et dansk venture studio, der udvikler og bygger egne AI-virksomheder. I modsætning til traditionelle investeringsselskaber investerer NextLab ikke i eksterne startups. Selskabet bygger selv idé, produkt, team – og eksekvering starter internt med adgang til hele organisationen. Selskabet har pt. tre ventures i pipeline — PayFriend (økonomistyring), LegalFriend (et ny fintect selskab målrettet advokatbranchen) og CarFriend (bilbranchen) — og har samlet et hold med erfaring fra teknologi, marketing, drift og investering. |
Læs mere: