Anthropic har skabt et uhyggeligt narrativ omkring deres nye AI-model, som de hævder er så intelligent, at den kan være farlig. Men hvor meget skal vi frygte en model, vi ikke ved noget om endnu? The New York Times satte for nyligt spørgsmålstegn ved, om man ville huske d. 7 april 2026 for den dag, […]
Anthropic har skabt et uhyggeligt narrativ omkring deres nye AI-model, som de hævder er så intelligent, at den kan være farlig. Men hvor meget skal vi frygte en model, vi ikke ved noget om endnu?
The New York Times satte for nyligt spørgsmålstegn ved, om man ville huske d. 7 april 2026 for den dag, USA bombede Iran, eller for dagen hvor AI-firmaet Anthropic annoncerede deres nye AI-model, Mythos.
Anthropic hævder selv, at modellen har så voldsomme evner, at den kan være i stand til at finde og udnytte huller i cybersikkerheden.
Et udsagn, der tilsyneladende fik den amerikanske finansminister Scott Bessent op af stolen, som efterfølgende indkaldte samtlige af landets største bankchefer til et hastemøde i Washington.
Claude-Mythos har siden skabt røre i AI-verdenen. Modellen er nemlig, ifølge selskabet selv, alt for kraftfuld til at slippe løs, og derfor er det fortsat kun 40 af verdens største tech-giganter, der indtil videre har adgang til modellen.
Selskabet kalder selv modellen for ‘en drømmeplatform for hackere’. Det man helt konkret frygter er, at modellen kan være i stand til at finde og udnytte fejl i software og systemer, som på den måde kan forårsage hackerangreb på fx banker og andre kristiske infrastrukturer.
Men skal vi frygte Mythos-modellen så meget, som founder af Anthropic, Dario Amodei, hævder?
24Victoria har samlet et overblik over perspektiver fra en række eksperter.
Therese Moreau
Journalist og lederskribent ved Ingeniøren
På græsk betyder ‘mythos’ myte, og det er måske meget sigende for hele samtalen om modellen.
“Vi er nødt til at skelne mellem, hvad selskaberne siger, de her modeller kan, og hvad de egentlig kan,” siger Therese Moreau i et interview med DR’s podcast, Tiden.
Selskabet siger, at modellen er overmenneskelig, og at den kan finde sårbarheder i en hel masse software, webbrowsere og programmer, vi alle sammen bruger. Og det kunne grundlæggende ødelægge hele den digitaliserede verden, som vi kender den – hvis det altså er korrekt, vurderer Therese Moreau.
“Men så er der det, vi ved, og det er ingenting. De har ikke fremlagt noget som helst for offentligheden,” siger Therese Moreau og fastslår, at man derfor ikke kan verificere truslen.
“Det her er jo ikke første gang, at vi hører den slags postulater fra AI-virksomhederne,” siger hun og påpeger, at udmeldingen kan ligne af et forsøg på at agere moralens vogtere og samtidig fremstå magtfulde:
“Anthropic kan jo hurtigt komme til at fremstå som en hel fantastisk virksomhed, vi hellere må smide en masse penge efter,” afslutter hun med sarkasme i stemmen.
Boyan Milanov
Seniorforsker med speciale i cybersikkerhed
Også ekspert Boyan Milanov, der i tænketanken AI Now Institute siden 2017 har beskæftiget sig med at fremme ansvarlighed og gennemsigtighed i branchen, hæfter sig særligt ved firmaets manglende transparens.
Han påpeger, at det er meget belejligt for selskabet at positionere modellen ‘så farlig’, at man ikke kan udgive den – således at tredjeparter af gode grunde ikke kan evaluere den.
Det fortæller han i et interview med Dagbladet Børsen.
“Det gør det sandsynligvis lettere for dem at tiltrække investeringer og brugere samt at undgå granskning fra eksperter,” siger Milanov med henvisning til deres planer om at blive børsnoteret.
Han henviser desuden til en lignende episode, hvor OpenAI’s beslutning om at tilbageholde en model skete på foranledning af dengang vicedirektør for forskning, Dario Amodei, som altså nu står i spidsen for Anthropic.
Marcus Hutchins
Softwareingeniør og computersikkerhedsspecialist
Det britiske cybersikkerhedsikon, Marcus Hutchins, blev i 2017 kendt for alene at stoppe ‘WannaCry-angrebet’, der nåede at forårsage skader for milliarder af dollar.
Og nu kommer han med et beroligende udsagn i sagen om Mythos på sin Youtube-kanal.
Grunden til at de fleste softwarefejl ikke er fundet endnu, er ikke fordi, der ikke er nogen, der er i stand til at finde dem – det er fordi, der ikke er nogen, der er i stand til at betale prisen for at finde dem, påstår han.
“At finde en enkelt fejl kan komme til at koste op mod 40.000 dollar – og hvem hæfter for den regning?,” siger han i videoen og fortæller, at han ikke er overbevist om, at de her AI-modeller koster mindre pr. fundet fejl, end det ville have kostet med et menneske.
Han mener derfor ikke, at Mythos-modellen vil ændre noget for hverken forsvars- eller trusselsbilledet.
Peter Kruse
It-ekspert samt founder og ejer af CSIS Group
Peter Kruse, som er en af Danmarks mest erfarne it-sikkerhedseksperter, udviser samme skepsis. I et interview med Børsen afviser han, at man kan konkludere noget som helst ud fra virksomhedens udmelding grundet de manglende nøgletal.
Omvendt anerkender han potentialet for AI i angrebs- og forsvarsspørgsmål og peger på et paradigmeskifte på området.
Han vurderer, at det kan være starten på en tid, hvor vi om fem år kommer til at kigge helt anderledes på it-sikkerhed, fordi integration af AI vil være langt større og mere effektiv, end den er i dag.
“Det er først lige begyndt at kravle på cybersiden, men jeg tror, at det vil komme til at løbe inden for en årrække – altså, at der vil ske en masse ting, når man finder ud af, hvordan man kan trimme modellerne, lære af hinanden osv.,” siger han til Børsen.
Frygt ikke, men risikovurder
Ekspert Peter Kruse anbefaler, at danske virksomheder risikovurderer og ser på, hvor man kan avancere eller trimme sine systemer, så man står stærkere cybersikkerhedsmæssigt. Han mener ikke, at det er spild af energi at være optaget af den nye AI-model.
“Men for virksomheder at starte med at kigge på nye teknologier vil jeg nok mest af alt vurdere som potentielt spild af penge, for de løser ikke den umiddelbare sårbarhed, hvis man ikke ved, hvor man kan blive ramt,” vurderer han.
Han opfordrer til at starte med at tage et kig på, om ens virksomhed lever op til EU’s cybersikkerhedsdirektiv, NIS 2.
Gør man det, kan man begynde at kigge på fremtidsmulighederne inden for AI.
Læs også: