OpenClaw stormer frem – et nyt AI-marked tager form

Illustration af kunstig intelligens: menneske og robot rækker hænder mod hinanden foran et AI-chip-symbol.
Illustration: Gustav Hansson.

En ny type kunstig intelligens er på vej ind i hverdagen, og interessen vokser eksplosivt for open source-AI-agenter. Platformen OpenClaw går forrest og giver brugere mulighed for selv at skabe deres egne digitale assistenter, der kan udføre opgaver automatisk. Men markedet befinder sig på et tidligt og usikkert stadie. Det er ikke kun nysgerrige privatpersoner, der har […]

En ny type kunstig intelligens er på vej ind i hverdagen, og interessen vokser eksplosivt for open source-AI-agenter. Platformen OpenClaw går forrest og giver brugere mulighed for selv at skabe deres egne digitale assistenter, der kan udføre opgaver automatisk. Men markedet befinder sig på et tidligt og usikkert stadie.

Det er ikke kun nysgerrige privatpersoner, der har fået øjnene op for mulighederne. Store techvirksomheder som Nvidia arbejder allerede på at videreudvikle teknologien, mens kinesiske aktører som Alibaba og Baidu forsøger at udbrede den via træning og events.

AI har med andre ord skabt endnu et kapløb mellem de globale AI-spillere.

Freelancere booster markedet

Teknologien bag OpenClaw adskiller sig ved at kunne arbejde lokalt og kontinuerligt, hvilket gør den attraktiv som personlig assistent. Alligevel er det langt fra en plug-and-play løsning, og mange oplever behov for hjælp undervejs.

Derfor spirer et helt nyt marked frem i kølvandet på interessen. På freelanceplatforme som Fiverr tilbyder hundredvis af konsulenter nemlig hjælp til at opsætte og vedligeholde AI-assistenter, siden det er mere kompliceret end bare at bruge en chatbot.

Mange små virksomheder positionerer sig hurtigt som eksperter, selv om teknologien stadig er ny og kompleks.

Et eksempel er iværksætteren Jannes Stubbemann, der via sin virksomhed hjælper kunder med at få deres AI-løsninger op at køre. Med erfaring fra kryptobørsen Binance tilbyder han både teknisk opsætning og løbende support mod betaling, skriver Berlingske.

Kommer med risici

For mange brugere er denne type hjælp altså nødvendig, da systemerne kræver teknisk indsigt. Men udviklingen rejser også spørgsmål om sikkerhed og ansvar. Når man overlader opsætningen til en ekstern udbyder, deler man samtidig adgang til data og systemer.

Det skaber en situation, hvor brugeren i praksis må stole på, at udbyderen håndterer ansvaret, mens en normal chatbot tværtimod kører i et lukket system.

Samlet set befinder AI-markedet sig i en fase, hvor innovation og usikkerhed går hånd i hånd. Potentialet er stort, men for både virksomheder og forbrugere gælder det om at balancere nysgerrighed med omtanke i mødet med den nye teknologi.

Fakta: OpenClaw

OpenClaw er en open source AI-agent, udviklet af den østrigske programmør Peter Steinberger.
Det blev blev lanceret i slutningen af 2025.

Systemet gør det muligt at opbygge autonome digitale assistenter, der kan udføre konkrete handlinger som at sende e-mails, styre kalendere og håndtere filer på tværs af apps. 

I modsætning til traditionelle chatbots kan OpenClaw arbejde selvstændigt og kontinuerligt.

Platformen kører typisk lokalt og giver brugeren høj kontrol, men kræver teknisk opsætning. 

Teknologien har hurtigt opnået stor popularitet, men er samtidig kritiseret for sikkerhedsrisici og kompleksitet, især fordi den får adgang til følsomme data og systemer.

Læs mere:

Sidst opdateret: 9. april 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.