Franske Mistral AI har taget et markant skridt i kapløbet om kunstig intelligens ved at optage lån for omkring 830 millioner dollars. Pengene skal bruges til et stort datacenter nær Paris, som skal styrke Europas tech-uafhængighed. Da Aalborg Universitet i starten af denne måned offentliggjorde et samarbejde med Mistral AI, var det kun et enkelt […]
Franske Mistral AI har taget et markant skridt i kapløbet om kunstig intelligens ved at optage lån for omkring 830 millioner dollars. Pengene skal bruges til et stort datacenter nær Paris, som skal styrke Europas tech-uafhængighed.
Da Aalborg Universitet i starten af denne måned offentliggjorde et samarbejde med Mistral AI, var det kun et enkelt led i en enorm offensiv fra den franske – eller man bør egentlig sige europæiske – AI-komet.
For Mistal AI er billedet på det, der tales så meget om på det gamle kontinent – europæisk autonomi og frigørelse fra de amerikanske techgiganter.
Og nu sker der altså noget for alvor: Hele 5400 mia. kr. (830 mia. dollars) skal investeres. Det skriver Reuters.
Bag finansieringen står et konsortium af internationale banker, herunder BNP Paribas, HSBC og MUFG. Det vidner om en voksende tillid til europæiske AI-virksomheder i en tid, hvor konkurrencen fra især USA og Kina er intens.
Rækker langt udover Frankrig
Finansieringen er bemærkelsesværdig, fordi virksomheden for første gang benytter lånekapital.
Satsningen rækker desuden ud over Frankrig. Virksomheden har planer om yderligere datacentre i Europa, blandt andet i Sverige, og arbejder mod en samlet kapacitet på omkring 200 megawatt inden 2027.
Det understreger ambitionen om at blive en central aktør på det globale marked. Ved at investere massivt i både hardware og infrastruktur ønsker Europa at styrke sin position, og Mistral AIs nye datacenter er altså et tydeligt tegn på Europas voksende ambitioner i den globale AI-konkurrence.
Bliver Mistral AIs rygrad
Det planlagte datacenter skal udstyres med omkring 13.800 avancerede chips fra Nvidia, som er afgørende for udvikling og træning af moderne AI-modeller.
Anlægget forventes at stå færdigt i løbet af 2026 og vil danne rygraden i virksomhedens fremtidige teknologiudvikling. Virksomheden udvikler både egne AI-modeller og tilbyder løsninger til virksomheder og offentlige institutioner, herunder det franske forsvar.
Mange organisationer efterspørger i stigende grad løsninger, hvor data opbevares lokalt, og hvor afhængigheden af udenlandske aktører reduceres. Det gælder især i sektorer med høje krav til datasikkerhed.
| Faktaboks: Mistral AI Mistral AI er en fransk techvirksomhed grundlagt i 2023, som udvikler avancerede modeller inden for kunstig intelligens. Virksomheden blev etableret af tidligere forskere fra blandt andre Google DeepMind og Meta og har hurtigt markeret sig som en af Europas mest lovende AI-aktører. Mistral fokuserer på åbne og effektive sprogmodeller, der kan konkurrere med amerikanske løsninger. Selskabet har tiltrukket betydelige investeringer fra både europæiske og internationale investorer. Med fokus på databeskyttelse og europæisk kontrol over teknologi arbejder Mistral for at styrke Europas digitale uafhængighed og skabe alternativer til de største globale techgiganter. |
Læs mere: