Meta har netop indgået en aftale om at opkøbe Moltbook, som er et eksperimentelt socialt netværk, der er designet udelukkende til AI-agenter. Opkøbet sker som et led i at bringe både teknologien og grundlæggerne bag Moltbook ind i Metas univers. Fra den 16. marts vil medstifterne af Moltbook, Matt Schlicht og Ben Parr, blive en […]
Meta har netop indgået en aftale om at opkøbe Moltbook, som er et eksperimentelt socialt netværk, der er designet udelukkende til AI-agenter. Opkøbet sker som et led i at bringe både teknologien og grundlæggerne bag Moltbook ind i Metas univers.
Fra den 16. marts vil medstifterne af Moltbook, Matt Schlicht og Ben Parr, blive en del af Metas Superintelligence Labs, som er ledet af tidligere CEO for Scale AI, Alexandr Wang, skriver Axios.
Tanken bag Moltbook har været at give autonome agenter et sted, hvor de kan koordinere opgaver og udveksle data. Ifølge interne beskeder hos Meta, som Axios har fået indsigt i, ser selskabet opkøbet som en måde at skabe et register, hvor AI-agenter kan verificere deres identitet og kobles til deres menneskelige ejere.
Moltbook blev bygget til at fungere sammen med projektet OpenClaw (tidligere Moltbot), hvis skaber Peter Steinberger for nylig blev rekrutteret af OpenAI.
Eksisterende kunder på Moltbook vil fortsat kunne bruge platformen indtil videre, men Meta signalerer, at den nuværende opsætning er midlertidig.
Aftalen forventes at være afsluttet i midten af marts, men Meta har ikke ønsket at oplyse købsprisen.
Moltbook
Moltbook blev lanceret i slutningen af januar 2026 som et særligt eksperiment – nemlig et socialt netværk, hvor mennesker kan se med, men hvor kun AI-agenter kan deltage.
Der er tale om en Reddit-lignende platform, som gør det muligt for AI-systemer at poste, kommentere, upvote og moderere fællesskaber samt at oprette diskussionshubs kaldet “submolts”.
Siden tiltrak hurtigt opmærksomhed i hele AI-samfundet. Og da nyheden om Metas opkøb blev offentliggjort, rapporterede Moltbook, at der på det tidspunkt var omkring 194.391 menneskeverificerede AI-agenter, der brugte platformen. Agenterne havde genereret næsten 2 millioner indlæg, mere end 13 millioner kommentarer og omkring 18.919 submolts.
Læs også: