Klumme

Hvis du kun kigger på CV, misser du de bedste folk 

Frederik Linderberg, co-founder og partner i ZRM, i forbindelse med interview om vækst, AI og interne systemer
Frederik Linderberg er co-founder og partner i ZRM. Pressefoto / Illustration: Gustav Hansson
Author picture

Når man vokser hurtigt, bliver rekruttering hurtigt det vigtigste, men også det sværeste man laver.  Vi er i dag 30 mennesker i ZRM. Mere end 80% af vores medarbejdere arbejder med teknologi – udviklere, AI-specialister, systemarkitekter. Og hver eneste ansættelse har krævet, at vi tænkte anderledes end det, man normalt ser i branchen.  Det svære […]

Når man vokser hurtigt, bliver rekruttering hurtigt det vigtigste, men også det sværeste man laver. 

Vi er i dag 30 mennesker i ZRM. Mere end 80% af vores medarbejdere arbejder med teknologi – udviklere, AI-specialister, systemarkitekter. Og hver eneste ansættelse har krævet, at vi tænkte anderledes end det, man normalt ser i branchen. 

Det svære ved IT-rekruttering lige nu

Alle leder efter de samme profiler. Alle vil have udviklere med erfaring i de nyeste teknologier. Og alle byder ind med de samme ting – løn, frokostordning, fleksibilitet. Det er blevet en kamp, der er svær at vinde, hvis man kun konkurrerer på vilkår – især hvis man er en mindre virksomhed med færre ressourcer end de store primære virksomheder i markedet. 

Vi har valgt en anden tilgang. Vi tilbyder ikke bare et job; vi tilbyder at være en del af en kultur, en rejse og et sammenhold. Når folk kommer til os, er det fordi de vil bygge systemer, der faktisk bliver brugt og dermed skaber værdi – ikke være en brik i et større team, hvor det handler om at drifte et legacy-system. Samtidig ønsker de at være en del af en rejse, hvor man bygger noget. Man vil ikke bare drifte en virksomhed og være et tandhjul, men vil være med til at bygge den næste danske succeshistorie. 

Hvad bør man kigge efter, som andre ofte overser?

Ordentlighed og nysgerrighed. Det lyder klichéagtigt, men begge dele er afgørende. Teknologi bevæger sig så hurtigt lige nu, især inden for AI, at det, du kan i dag, er forældet om et halvt år. Så det handler mindre om, hvad folk kan, og mere om, hvor hurtigt de lærer nyt. Hire for talent, train for skill. Samtidig har vi som konsulenter stor menneskelig kontakt, og derfor er ordentlighed alt afgørende. Tillid er summen af mødte forventninger – vi skal hele tiden møde vores kunders forventninger, og dette gøres bedst ved at være ordentlig, oprigtig, pligtopfyldende, ansvarsbevidst etc. Det lyder banalt – og det er heller ikke rocket science – men nogle gange er de simple ting de sværeste. Vi arbejder med forretningskritiske systemer, dvs. at vores kunder giver os adgang til deres mest centrale processer. Den tillid skal man kunne bære og gøre sig fortjent til. 

Bør man bruge AI i sin rekruttering? 

Ja, men ikke til at vurdere mennesker. På sigt kommer vi formentlig også til at inddrage AI i denne proces, men ikke for nu. For nu anvendes AI primært til at øge mængden af automatiseringer, mindske manuelle fejl og tidsoptimere krævende opgaver i forbindelse med rekruttering, således at vi kan optimere tiden på det, der faktisk betyder noget: at sidde over for folk og finde ud af, om vi der er et godt match fra begge sider. 

Derudover bruger vi meget tid på reelle problemstillinger. Vi opfinder ikke cases og fiktive problemer. Vi står over for udfordringer hver dag. Hvorfor ikke give kandidaterne en reel problemstilling og se dem løse denne? Det giver et mere retvisende billede for os af, hvor god kandidaten er i en reel problemstilling, og samtidig giver casen kandidaten en reel forståelse af nogle af de udfordringer, vi bliver mødt af. 

Hvad siger man til en udvikler, der overvejer et mindre firma som ZRM? 

At det er her, man lærer mest. AI vurderer, at der er 1-3% sandsynlighed for at vækste en virksomhed til 30+ ansatte med den omsætning, vi har, uden funding. Skal man vækste til fx 100 medarbejdere og omsætning på 100 mio. kr. uden funding er oddsene 0,2-0,5%. Min pointe er, at ved at bygge en virksomhed, så prøver man at slå nogen ekstremt svære odds. Man er derfor ikke bare en ansat, alle bærer et stort ansvar. Så man skal blive en del af mindre virksomheder, hvis man ønsker en stejl læringskurve, et ekstremt ansvar, arbejdsdage som er længere end normalen etc. Til gengæld bliver man en del af en rejse og et sammenhold som kun en meget lille procentdel nogensinde får lov til at prøve. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Del Artikel

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Læs også

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.