Kime har rejst 2 millioner euro i en pre-seed-runde for at skalere sin platform, der hjælper virksomheder med at blive synlige i store sprogmodeller (LLM’er) som ChatGPT, Claude og Perplexity. Oplysningerne fremgår af et opslag på LinkedIn fra Vasilij Brandt, stifter og CEO i Kime. Kime gør det muligt for marketing- og kommunikationsteams at måle […]
Kime har rejst 2 millioner euro i en pre-seed-runde for at skalere sin platform, der hjælper virksomheder med at blive synlige i store sprogmodeller (LLM’er) som ChatGPT, Claude og Perplexity.
Oplysningerne fremgår af et opslag på LinkedIn fra Vasilij Brandt, stifter og CEO i Kime.
Kime gør det muligt for marketing- og kommunikationsteams at måle og forbedre, hvordan et brand bliver nævnt, anbefalet og beskrevet i AI-genererede svar. Målet er at give virksomheder kontrol over deres synlighed i en verden, hvor kunder i stigende grad søger via AI-assistenter frem for klassiske søgemaskiner.
Investeringsrunden er ledet af PSV Tech med Nordic Makers som ankermedinvestor. Derudover deltager en gruppe business angels, herunder Sebastian Knutsson, Bjørn Bruun, Christian Arnstedt, Klaus Kongsted og Peter Jakobsen.
Samtidig tilknyttes Robin Daniels (tidl. LinkedIn/WeWork) og Dhruv Kumar (bl.a. Hopin/Charlotte Tilbury) som rådgivere.
Ifølge Vasilij Brandt er kapitalen rejst på baggrund af stigende efterspørgsel, hvor både mindre og større virksomheder løbende bliver onboardet, i takt med at AI-søgning og assistenter ændrer, hvordan brands bliver opdaget og valgt.
Kime vil nu bruge kapitalen til at videreudvikle produktet og accelerere international vækst.