En ny AI-platform til design, compliance og projektstyring for arkitekter og ingeniører rejser indledende kapital, som nu skal bruges til at skalere virksomheden internationalt. Den få måneder gamle AI-arbejdsplatform for arkitekter og ingeniører Arkyv.ai er et AI-arbejdsrum, der samler tegninger, regler, data og kunstig intelligens på ét sted, så medarbejderne i byggebranchen kan arbejde mere effektivt […]
En ny AI-platform til design, compliance og projektstyring for arkitekter og ingeniører rejser indledende kapital, som nu skal bruges til at skalere virksomheden internationalt.
Den få måneder gamle AI-arbejdsplatform for arkitekter og ingeniører Arkyv.ai er et AI-arbejdsrum, der samler tegninger, regler, data og kunstig intelligens på ét sted, så medarbejderne i byggebranchen kan arbejde mere effektivt og struktureret.
Den svenske platform fungerer som en abonnementsbaseret tjeneste og er altså blot for nylig lanceret.
Men allerede nu rejser teamet bag platformen 700.000 euro i en pre-seed-runde, som skal bidrage til at føre projektet ud på det internationale marked. Det meddeler founderne på LinkedIn.
Blandt investorerne i projektet er Antler, PSV, Wave Ventures, Tiny Supercomputer Investment Company og Karaoke Club.
International skalering
Arkyv lancerede i februar AI-værktøjet til virksomhedsbrug, og i slutningen af april blev platformen også tilgængelig for private arkitekter og ingeniører.
Og på grund af stor succes ved lancering vil virksomheden nu indlede partnerskaber i udlandet, fortæller Axel Wohlin, som er co-founder og CEO i Arkyv:
“Med vores nye funding er planen at teste platformen hos bureauer i Danmark, Storbritannien og lande i Sydafrika,” siger han i et interview med 24Victoria.
“Derudover håber vi at kunne ansætte nogle talentfulde folk fra branchen, som kan være med til at gøre vores værktøjer endnu bedre,” tilføjer han.
Vil revolutionere byggebranchen
“Som ingeniør har jeg set AI fuldstændigt ændre måden, software bygges på de seneste år. Arkitekter og BIM-ingeniører er de næste,” skriver co-founder og CTO, Oliver Groth, på LinkedIn, mens han peger på et problem, platformen skal løse:
“Det er et felt, der burde være kreativt, men er fyldt med strukturelle og regelbaserede manuelle opgaver,” skriver han og fastslår, at Arkyv fremover vil tage sig af den kedelige del.
Læs også: