Nu er det officielt: Anthropic tager første skridt mod børsen

Dario Amodei er en italiensk-amerikansk AI-forsker og iværksætter. Han er co-founder og CEO af Anthropic, som blev stiftet i 2021. Foto: PR

Anthropic har indsendt en fortrolig ansøgning om børsnotering i USA og kan dermed blive den første af de store AI-aktører på aktiemarkedet. Amerikanske Anthropic, selskabet bag Claude, har mandag indsendt en ansøgning om børsnotering til de amerikanske myndigheder, som nu skal behandle ansøgningen.  Dermed tager Anthropic nu det første formelle skridt mod en notering på […]

Anthropic har indsendt en fortrolig ansøgning om børsnotering i USA og kan dermed blive den første af de store AI-aktører på aktiemarkedet.

Amerikanske Anthropic, selskabet bag Claude, har mandag indsendt en ansøgning om børsnotering til de amerikanske myndigheder, som nu skal behandle ansøgningen. 

Dermed tager Anthropic nu det første formelle skridt mod en notering på børsen.

Annonceringen af børsnoteringen kommer i kølvandet på en masse drama omkring Anthropics nye og mystiske AI-model, som ifølge selskabet selv skulle være revolutionerende. 

Eksperter mener dog, at meldingerne om Mythos-modellen hovedsageligt har været et forsøg på at skabe interesse fra investorer i forbindelse med ønsket om en børsnotering. Det kan du læse mere om her.

Kapløbet med OpenAI

Selskabet konkurrerer direkte med OpenAI om markedsandele inden for kunstig intelligens, og for få dage siden kunne 24Victoria meddele om Anthropics nye værdiansættelse, som positionerer selskabet foran deres AI-konkurrent. Det kan du læse mere om her

En børsnotering af Anthropic vil kunne blive blandt de største tech IPO’er i de senere år og ventes at blive fulgt tæt af investorer, der ser noteringen som en vigtig test af markedets appetit på AI-relaterede aktier.

Anthropic har endnu ikke offentliggjort detaljer om pris, størrelse eller tidspunkt for en eventuel børsintroduktion. Ansøgningen giver selskabet mulighed for at gennemføre noteringen, når de regulatoriske processer er afsluttet, og markedsforholdene vurderes passende.

Læs også:

Sidst opdateret: 2. juni 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.