Anthropic har valgt ikke at frigive sin nyeste model, Mythos, til offentligheden. I stedet deles den kun med en udvalgt gruppe af store virksomheder og organisationer, der driver kritisk digital infrastruktur – heriblandt Amazon Web Services og JPMorgan Chase. Det skriver TechCrunch. Begrundelsen er, at modellen er så sofistikeret, at den kan finde sikkerhedshuller i […]
Anthropic har valgt ikke at frigive sin nyeste model, Mythos, til offentligheden. I stedet deles den kun med en udvalgt gruppe af store virksomheder og organisationer, der driver kritisk digital infrastruktur – heriblandt Amazon Web Services og JPMorgan Chase. Det skriver TechCrunch.
Begrundelsen er, at modellen er så sofistikeret, at den kan finde sikkerhedshuller i software, som millioner af mennesker bruger dagligt.
Men ikke alle køber den forklaring. Ved kun at give adgang til udvalgte store virksomheder sikrer Anthropic sig en klar fordel i markedet – og gør det samtidig sværere for konkurrenter at kopiere teknologien. Det sker via en metode kaldet destillation, hvor man bruger avancerede modeller til at træne billigere versioner.
“Det her ligner mest af alt en måde at forklare, hvorfor de bedste modeller nu bliver gemt væk bag dyre erhvervsaftaler,” skriver David Crawshaw, CEO i exe.dev, på sociale medier.
AI-cybersikkerhedsvirksomheden Aisle hævder desuden, at den har kunnet reproducere store dele af Mythos’ resultater ved hjælp af mindre, ‘open-weight’ modeller – hvilket sætter spørgsmålstegn ved, om modellen reelt er så unik og farlig, som Anthropic antyder.
Anthropic svarede ikke på spørgsmål om, hvorvidt beslutningen også handler om at beskytte selskabets forretningsmodel.