AI Summit: Eliten samles i år i Indien

Sundar Pichai (Google), Sam Altman (OpenAI) og Mark Zuckerberg (Meta) på sammensat pressebillede
Google-CEO, Sundar Pichai (tv.), OpenAI-CEO, Sam Altman (i midten), og Meta-CEO, Mark Zuckerberg (th.) er blandt frontpersonerne i den amerikanske techindustri. Foto: Shutterstock. Grafik: Gustav Hansson

Dette års AI-topmøde afholdes i Indiens hovedstad New Dehli. En kærkommen mulighed for udviklingslandene at få deres stemme hørt. Engelske Milton Keynes i 2023. Sydkoreanske Seoul i 2024. Franske Paris i 2025. Dét har været lokationerne for AI Summit de seneste par år. I år er det dog indiske New Dehli, som byder op til […]

Dette års AI-topmøde afholdes i Indiens hovedstad New Dehli. En kærkommen mulighed for udviklingslandene at få deres stemme hørt.

Engelske Milton Keynes i 2023.

Sydkoreanske Seoul i 2024.

Franske Paris i 2025.

Dét har været lokationerne for AI Summit de seneste par år.

I år er det dog indiske New Dehli, som byder op til det storstilede AI-topmøde, der ved dette års udgave har fokus på ’impact’, skriver Reuters.

”Temaet for topmødet er … velfærd for alle, lykke for alle, hvilket afspejler vores fælles engagement i at udnytte AI til menneskecentreret fremskridt,” har Indiens premierminister Narendra Modi blandt andet skrevet på X.

I 2023 var fokuspunket ‘sikkerhedsforpligtelser’, i 2024 var det ‘frivillige virksomhedsløfter’, mens det sidste år var ‘erklæringer om styring’.

Indien satser stort på AI

Det er første gang, at AI-topmødet afholdes i et udviklingsland, og indiske embedsmænd prøver eftersignende også at benytte topmødet som en platform til at styrke udviklingslandenes stemme i den globale AI-debat.

Indien er i hvert fald klar til det helt store AI-eventyr, skriver Reuters. Verdens mest folkerige land tiltrækker stor opmærksom fra AI- og techvirksomheder som Google, Microsoft og Amazon.

Disse tre giganter har tilsammen forpligtet sig til at investere 68 milliarder dollar – svarende til lidt under 430 milliarder kroner – i AI- og cloudinfrastruktur i Indien frem mod 2030.

Hertil håber Indien på, at de har en stor konkurrencefordel vedrørende AI, når det kommer til udrulning i stor skala. Indien er ikke dominerende inden for AI-modeller, men der er potentiale til at udrulle eksisterende modeller ud i landet med omkring 1,5 milliarder indbyggere.

Ifølge Reuters er Indien da også OpenAIs største brugermarked, da 72 millioner indere dagligt brugte ChatGPT ved udgangen af 2025.

Prominente navne

Dette års AI Summit gik i luften i går, men i løbet af dagene ventes der prominente besøg.

Alphabets CEO, Sundar Pichai, OpenAIs CEO, Sam Altman, og Anthropics CEO, Dario Amodei, kan blandt andet nævnes som nogle af hovedtalerne.

Narendra Modi forventes desuden også at dele scenen med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, som besøger Indien som led i en bredere bilateral rejse, om torsdagen.

Mere end 250.000 besøgende forventes til topmødet i Indien, med over 300 udstillere på en 70.000 kvadratmeter stor messe i Bharat Mandapam, der er et kæmpe kongreskompleks.

Læs mere her:

Sidst opdateret: 17. februar 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.