AI lytter med til dine møder – pas på hvad du siger

Person foran AI-modeller og robot – illustrerer forstærket læring
AI-datacentre kræver store mængder af energi. Foto: Shutterstock. Grafik:Gustav Hansson

Nye AI-notatsystemer fanger hvert et ord fra dine virtuelle møder – også det, du ikke ønsker, at alle i rummet skal høre. Det har skabt problemer i USA. Før mødedeltagerne ankommer, eller når én kollega beder en anden om at blive hængende for at tale om noget andet, opfanger AI-notattagere småsnak, som kun var tiltænkt […]

Nye AI-notatsystemer fanger hvert et ord fra dine virtuelle møder – også det, du ikke ønsker, at alle i rummet skal høre. Det har skabt problemer i USA.

Før mødedeltagerne ankommer, eller når én kollega beder en anden om at blive hængende for at tale om noget andet, opfanger AI-notattagere småsnak, som kun var tiltænkt få – og sender citaterne til alle i mødet.

Det skete for Nicole og Tim Delger, som driver Studio Delger – et brandingbureau i Tennessee. Efter et forretningsmøde sidst i 2024 modtog parret et ubehageligt referat fra Zooms AI-assistent, der tydeligvis ikke handlede om arbejde. Det skriver Wall Street Journal og giver flere eksempler på, at folk er blevet ’aflyttet’ af AI-modeller.

En nigeriansk prins

En potentiel kunde havde således kontaktet Tiffany Lewis, der bor i Ohio. Kunden ville samarbejde med hendes digitale marketingbureau, men flere beskeder havnede i spamfilteret, så kommunikationen glippede. Derefter udeblev han fra flere aftalte møder med Tiffany Lewis, og hun var bekymret for, om hun blev snydt.

Da kunden bad om endnu et møde, tilføjede Tiffany Lewis ham til et opkald, hun allerede var i gang med sammen med sin assistent.
Inden han sluttede sig til, jokede Lewis: “Er han sådan en nigeriansk prins?”

Sans for humor

Trods de mange advarselslamper viste han sig at være en reel person. Lewis var lettet – indtil hun opdagede, at hendes nye kunde havde modtaget et fuldt referat af mødet i sin indbakke, inklusive hendes bemærkning om “nigeriansk prins”.

Hun havde nemlig haft en AI-notatskriver kørende under hele samtalen.

“Jeg var meget heldig, at den person, jeg arbejdede med, havde sans for humor,” siger Tiffany Lewis.

Sidst opdateret: 13. januar 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.