Meget af det der fylder lige nu i offentligheden, når vi taler AI, er i mine øjne den samme sang, som er blevet sunget i årtier i tech-verden. Det er en dystopisk sang, hvor budskabet lyder, at hvis man ikke følger trop hurtigt nok, så dør man i morgen. Det har gjort det seneste år, […]
Meget af det der fylder lige nu i offentligheden, når vi taler AI, er i mine øjne den samme sang, som er blevet sunget i årtier i tech-verden. Det er en dystopisk sang, hvor budskabet lyder, at hvis man ikke følger trop hurtigt nok, så dør man i morgen.
Det har gjort det seneste år, at virksomheder og kommuner har skyndt sig at implementere noget AI, for så er man jo med på beatet. Der indkøbes Copilot-licenser eller oprettes Claude-brugere i stor stil. Vupti – så er man blevet til en AI-organisation.
Problemet er, at det hverken er en god tilgang eller den rigtige udnyttelse af en teknologi, som først for helt nyligt er begyndt at kunne levere på de store løfter, vi har lyttet til længe.
Min egen baggrund indenfor AI
Min egen baggrund indenfor AI er bl.a. at være medstifter af én af Danmarks første generativ-AI-virksomheder (JumpStory) tilbage i 2018. Vi var dengang igennem en skarp læringskurve, og vi brugte de næste seks år på at bygge en AI-platform, der skulle tage kampen op med tech-giganterne.
Til det hentede vi en større millioninvestering og skulle siden forstå, hvordan man overhovedet kunne skabe noget, der ikke var set før. Det lærte vi enormt meget af, men i sidste ende (2024) måtte vi strække våben og erkende, at AI-giganterne havde slået os. Vi måtte lukke og slukke.
Derefter brugte jeg de næste år på dels at skrive bogen ’AGENTBOGEN’ om AI-agenter samt rådgive i hundredvis af virksomheder og kommuner om at gøre AI jordnært og konkret.
Det har været to inspirerende år med foredrag og workshop om AI i praksis, og det har sammen med AI-eventyret lært mig en masse, jeg nu deler med dem, der vil lytte. På den måde har jeg været så heldig at blive én af Danmarks førende foredragsholdere om AI og udnævnt som AI-ekspert i mange medier.
Sænk skuldrene og træk vejret helt ned i maven
Mit første budskab i den forbindelse er på ingen måde teknologisk. Det lyder i stedet: Træk vejret helt ned i maven og sænk skuldrene.
AI gør IKKE os alle sammen arbejdsløse i morgen, og AI udsletter ikke menneskeheden indenfor få år. Ro på!
Ved ikke at handle i panik så kan du i stedet tage de strategiske og innovative briller på. Igen hype men i stedet handlig og hverdag.
Med en lavere puls så kan man ofte konstatere, at AI ikke behøver at indebære at genopfinde forretningen fra bunden. I stedet er teknologien en digital forlængelse af den sunde fornuft, man i forvejen driver sin forretning ud fra.
Et opgør med det digitale affald
Når mindre og mellemstore virksomheder kaster sig over AI, begår de nogle gange en anden klassisk fejl. De forsøger at bruge teknologien til at skalere mængden af arbejde og tænker: “Nu kan vi spytte fem gange så mange blogindlæg ud, sende ti gange så mange salgsmails eller lave tyve forskellige udkast til vores næste marketingkampagne.”
Problemet er, at verden ikke har brug for mere middelmådigt indhold, ligesom ens kunder ikke ligefrem ligger søvnløse om natten i frygt for ikke at modtage endnu en generisk e-mail i indbakken.
Tværtimod betyder eksplosionen i brug af især generativ AI, at der er mere og mere generisk og upersonligt indhold derude. Man kunne kalde det for digitalt affald.
Og for at undgå mere af dette digitale affald, så skal man som leder og medarbejder stoppe med at spørge, hvordan AI kan hjælpe én med at lave mere. I stedet skal spørgsmålet lyde:
Hvordan kan AI hjælpe os med at gøre det, vi allerede gør, markant bedre? AI handler om bedre, ikke om mere.
Nogle jordnære principper til at komme i gang
I mit arbejde med organisationerne har det vist sig, at en række bestemte principper plejer at gøre deres transformation fra hype til hverdag noget lettere. Derfor vil jeg gerne dele de principper med dig her.
1. Start småt i din AI-rejse
Som det første skal man jo i gang. Her kan det være overvældende at lægge ud med de store, strategiske visioner, så jeg foreslår dem i stedet at starte småt. Det sker ud fra mantraet ’Tænk stort, handl småt, fejl hurtigt og billigt’.
Først handler det om at identificere nogle opgaver, der lige nu irriterer medarbejderne i hverdagen.
Lav en liste over disse opgaver og se på hvilke, der tager tid og reelt ikke skaber stor værdi. Det kunne f.eks. være referaterne af de ugentlige personalemøder, udkast til standardsvar i kundeservice eller opsummeringer af lange, interne rapporter.
Vælg dernæst én af disse opgaver – prøv at finde den, der tager mest tid, men skaber mindst værdi.
Sæt dig ned med et værktøj som ChatGPT, Claude eller Copilot og test, om det kan hjælpe dig med at løse opgaven. Målet behøver ikke at være at fjerne opgaven helt fra de menneskelige hænder, men måske løse 60-75% af det mest kedelige og repetitive arbejde.
2. Gør generativ AI til en kritisk sparringspartner
Efter at have startet småt så prøv også AI som en sparringspartner.
Her taler vi om noget andet end at skrive tekster eller lave referater. Det handler om at tænke AI som et værktøj til at lære og udvikle den måde, man arbejder på i hverdagen.
Eksempelvis bad jeg ikke Google Gemini om at skrive denne artikel for mig, men jeg hentede input til, hvad der kunne være bedre eller skarpere – altså give mig konstruktiv kritik på indhold. Jeg instruerede den om, at den ikke skulle skrive eller foreslå alternative formuleringer, men udelukkende fokusere på det faglige indhold og kvaliteten heraf.
På samme måde kunne du næste gang, du har lavet et tilbud til en kunde eller i lidt større skala udviklet et nyt forretningskoncept, indtaste dette i AI-værktøjet og bede den være kritisk sparringspartner.
Fortæl den at du gerne vil have den til at udfordre din tekst og komme med alternativer og opklarende spørgsmål. optimere den.
Det kan give hjælp til at se tingene udefra og blive god til ikke blot at producere mere, men i høj grad også bedre.
3. Reflekter over balancen imellem mennesker og maskiner
Endelig så lad mig endnu engang minde dig som læser om, at selv den mest virkelighedstro AI-chatbot er og bliver en død maskine. Den er dygtig til mønstergenkendelse, struktur og grammatik, men den er blottet for sjæl, bevidsthed og empati.
Den ved ikke, hvordan det føles at stå og ekspedere i en butik, servere mad i en restaurant eller tale med en loyal kunde over telefonen. Dens livserfaring er de data, vi har fodret den med, men det er ikke menneskelig livserfaring, og det er ikke bevidsthed, selvom man kan foranlediges til at tro det.
Mind dig selv om dette tredje princip for tænkning og handling, når du står og skal vurdere, hvor det giver mening at bruge AI, og hvor det ikke gør.
Hvor er dine menneskelige kvaliteter altafgørende og bør ikke erstattes, og hvor giver teknologi og automatisering mening?
Når du har afklaret dette forhold imellem mennesker og maskiner, så er du sammen med de to andre principper allerede kommet et langt stykke af vejen.
