Teenagere bag milliard-startup vil forudsige menneskers adfærd med AI

De unge stiftere bag AI-startuppet Aaru, der på få år er blevet en unicorn med teknologi til at simulere menneskelig adfærd.
De tre foundere af Auru. Pressefoto

AI-startuppet Aaru er på to år gået fra idé til en milliard-værdiansættelse i dollars. Virksomheden, der er stiftet af teenagere, tiltrækker i dag store globale brands. De håber, at AI-teknologien kan forudsige menneskers adfærd – bedre end mennesker selv. En udvikling, vi kommer til at se meget mere af. Det første hovedkontor i New York lignede en […]

AI-startuppet Aaru er på to år gået fra idé til en milliard-værdiansættelse i dollars. Virksomheden, der er stiftet af teenagere, tiltrækker i dag store globale brands. De håber, at AI-teknologien kan forudsige menneskers adfærd – bedre end mennesker selv. En udvikling, vi kommer til at se meget mere af.

Det første hovedkontor i New York lignede en blanding af kollegieværelse og teknologilaboratorium.

Der stod en basketballkurv på kontoret. Og et såkaldt “rage room” gav programmører mulighed for at slå løs på møbler med en hammer for at afreagere, når koden drillede.

Mødelokalet fungerede desuden som soveværelse for en af stifterne. Det skriver Wall Street Journal.

Men siden er det gået stærkt.

Simulerer mennesker

Bag Aaru stod først Cameron Fink og Ned Koh, der startede Aaru for to år siden som henholdsvis 18- og 19-årige. Fink og Koh mødte hinanden på første skoledag på Lake Forest Academy i Chicago-området.

De delte interesse for langdistanceløb – og for mindre ‘skolekup’, som blandt andet bestod i at forsøge at hacke skolens Wi-Fi for at slippe for at aflevere lektier.

Siden har ambitionerne vokset sig langt større.

Sammen med tech-chef John Kessler, der dengang blot var 15 år, har de udviklet en platform, der anvender tusindvis af AI-agenter til at simulere menneskelige reaktioner.

I stedet for traditionelle fokusgrupper og spørgeskemaer fodres Aarus’ modeller med demografiske og psykologiske data. Systemet skaber derefter digitale profiler, der kan efterligne forskellige typer forbrugere.

Store kunder i hus

Resultaterne bruges blandt andet til produktudvikling, prissætning, markedsanalyse og politiske målinger.

Teknologien har allerede tiltrukket kunder som McDonald’s, Boston Beer og filmselskabet A24. Senest har lægemiddelkoncernen Bayer taget platformen i brug til at teste reklamebudskaber for flere af sine brands.

Investorer har også fået øje på startup-virksomheden. Den amerikanske DJ og musikproducer Diplo – Thomas Wesley Pentz – investerede tidligere i år i selskabet efter et møde under World Economic Forum i Davos.

OM: Aaru

Aaru er en amerikansk AI-startup, der udvikler digitale modeller af menneskelig adfærd. Virksomheden anvender tusindvis af kunstige AI-agenter, som simulerer forbrugeres holdninger, beslutninger og reaktioner.

Ved at kombinere demografiske data, psykologi og avancerede AI-modeller kan systemet efterligne forskellige målgrupper og dermed erstatte traditionelle fokusgrupper og spørgeskemaundersøgelser.

Teknologien bruges blandt andet til at teste reklamer, udvikle produkter, fastsætte priser og analysere markeder.
Virksomheden blev stiftet i 2024 af Cameron Fink, Ned Koh og teknologichef John Kessler.

På få år er Aaru blevet vurderet til omkring én milliard dollar og har tiltrukket kunder blandt internationale brands samt investorer fra både teknologi- og underholdningsbranchen.

Sidst opdateret: 13. marts 2026

Ingen kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Abonnér på 24Victorias nyhedsbrev og få unik indsigt i startups, innovation og teknologi – direkte i din indbakke.

Del Artikel
Læs også

Abonner på vores ugentlige nyhedsbrev

Er du interesseret i tech & startups?

Du modtager en mail med særligt udvalgte artikler tirsdag og fredag.